En skør, skør rejseverden

En krokodille på et fly, de klamme ting folk gør på et fly og ligeren (halvt løve, halvt tiger) er blandt de skøreste rejsehistorier fra 2010

En 26-råig kvinde kom i politiets søgelys, da hun solbadede topløs på strand ved Rom. Ikke fordi, det er ulovligt, men fordi en anden solbadende mente, hun var for sexet, da hun påsmurte sig solcreme. (Foto: Colourbox)
En 26-råig kvinde kom i politiets søgelys, da hun solbadede topløs på strand ved Rom. Ikke fordi, det er ulovligt, men fordi en anden solbadende mente, hun var for sexet, da hun påsmurte sig solcreme. (Foto: Colourbox)

Man kan opleve mange fantastiske ting, når man begiver sig på rejse ud i den vide verden. Men også helt utroligt vanvittige oplevelser kan møde én. Ekstra Bladet Rejser har sammenfattet en liste over skøre rejseberetninger fra 2010, som turister verden over været udsat for i årets løb.

Blind passager
Den 25. august styrtede et indenrigsfly ned i Congo på grund af en krokodille, der var med som blind passager. 19 mennesker blev dræbt.

En passager havde medbragt krokodillen i sin håndbagage - en sportstaske - men krybdyret slap fri og udløste panik blandt passagerer og besætningsmedlemmer, da det rendte rundt i kabinen. Da panikken spredte sig og passagererne forsøgte at flygte fra krokodillen ud i cockpittet, kom der ubalance i flyet, som begyndte at snurre rundt.

Trods pilotens ihærdige forsøg på at rette flyet op, styrtede det ned - alle passagerer og besætningsmedlemmer på nær én døde ved styrtet. Det er denne overlevende, der har fortalt den skøre historie til redningsfolkene.

Paradoksalt nok overlevede krokodillen ulykken, men blev efterfølgende dræbt med en machete af redningsfolk, der afsøgte flyvraget.

Hybridkatten
Et dyrereservat i South Carolina i USA har afsløret verdens største - men hverken første eller eneste - liger. En blanding mellem en han-løve og en hun-tiger.

Den fire uger gamle Aries blev præsenteret for verdenen i november måned i år sammen med sin otteårige storebror Hercules. De to hybridkatte poserede for kameraer, mens Aries lå på sin storebrors brede skuldre. Se billedet ved at klikke her.

Man forventer, at lille Aries tager et halvt kilo på om dagen og vil runde 165 på sin et-års fødselsdag. Men der er lang vej endnu, før han bliver lige så massiv som sin bror. Herkules er 183 centimeter høj/lang og vejer mere end 400 kilo.

Liger-projektet er dannet af organisationen The Institute og Greatly Endangered and Rare Species (T.I.G.E.R.S - og det betyder: Instituttet for yderst truende og sjældne racer, red.

Ifølge direktøren for instituttet er det kun sket tre gange i historien, at en han-løve har ynglet på en hun-tiger. Han siger også, at ligeren er meget social og kælen - som en løve - og utroligt glad for vand og badning - som tigeren.

Ligeren er større end hybrid-fætteren Tigonen. Tigonen er en krydsning mellem en han-tiger og en hun-løve, og er navngivet ud fra de engelske ord for dyrene - Tiger og Lion.

Ej, ikke her...
Hjemmesiden Jaunted.com har kreeret en yderst udelikat liste over ubehagelige oplevelser, som folk har haft ombord på fly.

Blandt det tåkrummende dusin af historier kan man blandt andet læse om folk, der læser (og højlydt nyder) pornoblade, folk der blive medlemmer af den berømte Mile High Club - alene - og om folk, der tømmer stomiposer midt i kabinen.

En passager nævner blandt andet, at han så en mandlig medpassager færdiggøre sit flymåltid og efterfølgende tørre sin mund og hænder af i et tørklæde, der tilhørte nabopassagereren, som tilfældigvis var på toilettet.

- Jeg sad i et fly ved siden af en tilsyneladende sød ældre dame, der spurgte mig, om jeg havde en nål. Jeg var ung, det var 90-erne, så jeg havde nogle sikkerhedsnåle på min håndtaske. Så jeg tog en af og gav den til hende, mens jeg undrede mig over, hvad hun skulle med den, skriver Kweena på hjemmesiden.

- Nå, hun sagde, hende stomipose blev mere og mere fyldt med luft, og hun havde brug for at prikke den, før den sprængte. Hun lettede trykket og den mest forfærdelige stank fyldte hele flyet. Alle troede, det kan fra mig.

For sexet omgang med solcreme
En topløs solbadende kvinde kom i august måned i politiets søgelys, da hun smurte sig ind i solcreme på en strand ved Rom.

Politiet blev tilkaldt til stranden Anzio lidt syd for Rom af en arrig mor, der sagde, at den måde, som den 'attraktive' solbader havde smurt sig ind i solcreme på, havde 'forstyrret' hende to sønner på fjorten og tolv år.

Moren sagde, hun havde spurgt den 26-årige barbrystede kvinde, om hun ikke kunne dække sig lidt til. Men kvinden - stadig topløs - nægtede. Et skænderi startede og politiet blev altså tilkaldt.

- Patrujlen tog hen og fik informationer fra kvinden, der argumenterede for - stadig topløs - at hun ikke gjorde noget galt, og at det i øvrigt var en offentlig strand, siger en talsmand fra politiet.

- Fra hvad jeg har hørt, var kvinden yderst attraktiv, fortsætter politiets talsmand.

Den topløse kvinde kalder hændelsen for 'absurd'.

- Hun er overrasket over, at hun kan blive sigtet, bare fordi hun solbadede topløs. Lad os få det på det rene: min klient er høj, brunette og har store bryster, og derfor bliver det helt naturligt sensuelt, når hun smørrer sine bryster ind i creme, siger den 26-årige kvindes advokat.



1 af 2 En fyr som denne var skyld i, at 19 mennesker døde i et flystyrt i Congo i august måned. Krokodillen var med som blind passager og slap ud af den taske, den var gemt i. (Foto: AP)
2 af 2 En 26-råig kvinde kom i politiets søgelys, da hun solbadede topløs på strand ved Rom. Ikke fordi, det er ulovligt, men fordi en anden solbadende mente, hun var for sexet, da hun påsmurte sig solcreme. (Foto: Colourbox)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere