Oslo er verdens dyreste

Det kan godt være, nordmændene er rige - men de har også verdens dyreste hovedstad

Oslo - som byen ser ud fra 29. etage på SAS Radisson Hotel. Oslo er verdens dyreste by, viser opgørelse fra PriceRunner. (Polfoto)
Oslo - som byen ser ud fra 29. etage på SAS Radisson Hotel. Oslo er verdens dyreste by, viser opgørelse fra PriceRunner. (Polfoto)

Hvad kunne man forvente, når en agurk koster på den forkerte side af 50 kroner?

PriceRunner har lavet en prissammenligning mellem 32 storbyer i hele verden - og den norske hovedstad kommer ind på en suværen førsteplads. For fjerde gang iøvrigt. Det skriver The Independant.

Listen er baseret på prissammenligninger af en dåse Coca Cola, en liter mælk og en Big Mac i de respektive metropoler.

Den næstdyreste by er Sao Paulo, Sydney følger på tredjepladsen og som nummer fire finder vi vores andre nordiske naboer - i form af Stockholm.

København er verdens syvende dyreste by - og vi ligger 10,6 procent over den globale gennemsnitspris på en række varer - blandt andet de tre nævnte.

Til sammenligning ligger Oslo 35,3 procent over - og i den anden ende af skalaen finder man Mumbai, der ligger næsten 27 procent under snittet.

PriceRunners undersøgelse viser samtidig, at teknologi som for eksempel en iPad, HTC Desire og et Sony fjernsyn er billigere i Paris, end noget andet sted i verden.

Håndtasker og mascara er så til gengæld billigst i New York - mens det er Dubai, du skal vende næsen mod, gvis du gerne vil have et nyt Swatch ur.

Hele listen kan findes ved at klikke her