Vi er vilde med Thailand

Danskerne kan slet ikke få nok at ferie i Thailand - allerede nu har Star Tour solgt 120 procent flere vinterrejser dertil end sidste år

Sol, strand og blåt vand gør for 10. år i træk Thailand til danskernes foretrukne oversøiske feriedestination. (Foto: AP)
Sol, strand og blåt vand gør for 10. år i træk Thailand til danskernes foretrukne oversøiske feriedestination. (Foto: AP)

Urolighederne i hovedstaden Bangkok er for længst glemt. Salget af rejser til og via Bangkok gik i stå nogle få uger, mens uroen stod på, for hurtigt at rette sig op, da freden igen havde indfundet sig i byen. Sydthailand var i den periode slet ikke berørt. Det oplyser Star Tour.

Størst stigning i Danmark
Den kommende vinter vil rekordmange danskere til Thailand på ferie - Star Tour har allerede nu solgt 120 procent flere rejser til vinteren i forhold til samme tid sidste år.

- Tendensen er den samme hos vores nordiske søsterselskaber i Sverige og Finland, men det er her i Danmark, at stigningen i salget af rejser til Thailand er ubetinget størst. Vi har åbnet adskillige nye rejsemål i Thailand til vinter, for eksempel Koh Samet, og rigtig mange vil gerne prøve de nye muligheder, mens endnu flere søger mod de klassiske feriemål som Phuket og Krabi, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Derfor elsker danskerne Thailand

Danskernes foretrukne
I Sverige er salget af rejser til Thailand 61 procent højere end på samme tid sidste år, og i Finland er tallet knapt 30 procent.

Star Tour har på nuværende tidspunkt solgt hver anden rejse til Thailand til vinter.

Tendensen viser, at Thailand igen til vinter vil få rekordmange danske besøgende og for 10. år i træk er danskernes foretrukne oversøiske vinterrejsemål.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere