Rygning forbudt til Oktoberfest

1. august får delstaten Bayern de strammeste rygeregler i hele Tyskland. Den verdenskendte øl-festival rammes også

Den bayriske Oktoberfest, der hvert år trækker op imod seks millioner gæster, bliver ramt af de nye stramme rygeregler. (Foto: AP)
Den bayriske Oktoberfest, der hvert år trækker op imod seks millioner gæster, bliver ramt af de nye stramme rygeregler. (Foto: AP)

Øl og smøger er ellers virkelig gode venner, men rygeforbudet rammer nu også verdens største ølfest, Oktoberfesten i Bayern, der dog først mærker stramningen til næste år.

Efter en folkeafstemning i går, der med hele 61% faldt ud til ikke-rygernes fordel, har Bayern nu Tysklands strammeste rygeregler.

Først bøder næste år
Det generelle rygeforbud gælder på restauranter, barer, caféer, diskoteker og ikke mindst i øl-og festtelte, hvilket også inkluderer de enorme telte til Oktoberfesten, der hvert år samler op imod seks millioner gæster.

Selv om de nye rygeregler allerede træder i kraft 1. august, slipper de ølglade gæster til Oktoberfesten, der i år kan fejre 200-års jubilæum, for bøde, hvis de pulser løs under teltdugene.

Arrangørerne af d'Wiesn, som de lokale kalder Oktoberfesten, kan nemlig ikke nå at gøre teltene ikke ryger-klar til dette års festligheder, der allerede starter til september.

1 af 2 Fremover må der kun skåles og ikke pulses til den sydtyske ølfest. Bøder gives dog først fra næste år. (Foto: AP)
2 af 2 Den bayriske Oktoberfest, der hvert år trækker op imod seks millioner gæster, bliver ramt af de nye stramme rygeregler. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen