Program for turen

- Check-in 30. november 2010 senest kl. 22.20.
- Afrejse fra Kastrup 1. december 2010 kl. 00.20.
- Hjemkomst 16. december kl. 02.05 (natten mellem 15. og 16.)
- Flyvetid ca. 10,5 time, dog afbrudt af en teknisk mellemlanding i Kuwait City på ud-/ og hjemrejsen.

Dag 1 Ankomst til Sri Lanka om eftermiddagen.

Dag 2 Besøg hos elefanterne i Samaragiri og tur til den 200 m høje Sigiriya-klippe. På toppen findes ruinerne af det palads, som blev opført under Kong Kassapas regeringstid. I 1982 blev den historiske by og paladset optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Dag 3 Vi besøger Sri Lankas bedst bevarede ruinby, Polonnaruwa, som også er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det er tre flotte Buddha-statuer, som er hugget direkte ind i granatklippen.

Dag 4 Dagen byder på en heldagsudflugt til landets næststørste by, Kandy, som er smukt beliggende oppe i bjergene. Der bliver også tid til et besøg i Peradeniya - en stor, smuk botanisk have med over 5000 krydderurter, orkidéer og blomstrende landskaber.

Dag 5 Nuwara Eliya er dagens mål. Oppe i 2000 meters højde er der teplantager, så langt øjet rækker. Vi besøger en fabrik og får indblik i processen, hvor de grønne blade forvandles til den bedste te i verden.

Dag 6 Efter morgenmaden begiver vi os mod et af Sri Lankas mægtigste naturområder. Vi går en tur til Big World’s End, som er en klippe på 1219 meter, og den lidt mindre lillebror Lesser Big World.

Dag 7 Efter morgenmaden forlader vi højlandet og kører gennem små byer mod nationalparken Yala. Vi passerer en af Sri Lankas smukkeste byer, Ella, med teplantager.

Dag 8 Besøg i nationalparken Yala med jeep. Her findes bøfler, antiloper, aber, krokodiller, elefanter og fugle. Er vi heldige, ser vi dem alle! Rejsen fortsætter langs syd- og vestkysten og afsluttes ved dit hotel, hvor der venter en uges sol- og badeferie.
0 kommentarer
Vis kommentarer