Vil du stikke tomlen i vejret?

Stikker du tomlen i vejret, hvis du skal på ferie?

Tag mig med til Langbortistan, tak. Med åbent sind og sund fornuft, kan du møde mange spændende oplevelser som blaffer. (colourbox.com)
Tag mig med til Langbortistan, tak. Med åbent sind og sund fornuft, kan du møde mange spændende oplevelser som blaffer. (colourbox.com)

I 'gamle dage', da jeg var yngre i 80´erne var det helt almindeligt at se folk stå og blaffe i vejkanten, men sådan er det ikke længere. At blaffe er gået af mode, og det er egentligt ærgerligt, siger Henrik Lange, der driver hjemmesiden Highways.dk, hvor han skriver om ferie på landevejen. Han har blaffet i årevis, og han anbefaler gerne rejseformen til danskere.

- Det er en rigtig god måde at møde nye mennesker på, og hvis man har et åbent sind, så giver friheden og rejseformen nogle fantastiske oplevelser, siger Henrik Lange til Ekstra Bladets ferieredaktion.

Og har du mod på at blaffe dig frem på din ferie, kan du se nogle af Henrik Langes blaffertip på Highways.com.

Planlægning
Hvis du begiver dig ud i verden med tomlen i vejret, er det vigtigt, at du også har et skilt, hvor din ønskede destination står på. Det nytter ikke at skrive 'sydpå', men derimod den navnet på den by, du gerne vil til.

Påklædning og bagage
Begræns din oppakning. Ingen tager en blaffer op med meget oppakning, der fylder både bil og bagagerum op. Tag i stedet en rygsæk og en sovepose med, som nemt kan smides ind og ud af bilen.

Måske er det ikke så praktisk at rejse i dit pæneste tøj, men sørg alligevel for at se præsentabel ud. Ingen vil tage en person op, der ser skummel ud, så tænk over, hvilke signaler du sender.

Vejret og rejsedagene
Ingen tager en våd blaffer op, så rejs på gode dage, hvor vejret er godt. Og rejs helst på på hverdage. For ofte har folk har ofte bilen fyldt med familie og indkøb, når de kører i deres bil i weekenden.

Tryghed og sikkerhed
Er det mon en gal øksemorder, der sidder bag rattet? Vi hører og læser hele tiden historier om, hvor rædselsfuldt vi mennesker behandler hinanden, og de fleste forældre vil sikkert råde deres store børn og unge til ikke at stikke tomlen i vejret.

Men med sund fornuft kommer man ret langt, siger Henrik Lange, der understreger, at han aldrig har hørt om nogen blaffere, der er kommet galt af sted.

- Jeg vil ikke råde kvinder til at blaffe alene, men man skal passe på med at overdramatisere. I stedet bør man fokuserer på de dejlige oplevelser ved at møde andre mennesker på en anderledes måde. Man skal have et åbent sind, hvis man skal stikke tomlen i vejret og rejse rundt som blaffer, siger Henrik Lange.

Sofasurfing
Du kan også kombinere din blaffetur med sofasurfing, som går ud på, at man overnatter hos fremmede mennesker, som åbner deres hjem for rejsende, der trænger til en varm opredning.

Begrebet blev startet år tilbage og har siden har trenden spredt sig over det meste af verden. På siden CouchSurfing.com kan du lede efter overnatningsmuligheder.

Trænger du pludselig til ro eget værelse er der vandrehjem, campingpladser eller kroer og hoteller, som man kan puste ud i og få en ensom stund.

0 kommentarer
Vis kommentarer