Berømt blomsterkunst - ganske gratis

Blomsterdesigneren Nicolai Bergmann giver 50 billetter til Ekstra Bladets læsere

Det er opsætninger som denne, du kan se i Brøndsalen på Frederiksberg. (Foto: Nicolai Bergmann)
Det er opsætninger som denne, du kan se i Brøndsalen på Frederiksberg. (Foto: Nicolai Bergmann)

Sidste år udstillede Nicolai Bergmann for første gang i Brøndsalen ved Frederiksberg Have. Successen var enorm, og derfor er han tilbage i Danmark med udstillingen 'Livet Imellem'.

Hvad er Japan for dig?
- Blomsterudstllingen handler meget om den inspiration, jeg får ved at rejse mellem Danmark og Japan. Det er et godt miks af øst og vest, siger Nicolai Bergmann til Ekstra Bladet Ferie.

Hvis du vil opleve udstillingen helt gratis, skal du sende en mail og skrive et par ord om, hvad du forbinder ved Japan. De sjoveste indslag bliver belønnet med to billetter og vil få besked senere i dag. Man kan bruge billetterne indtil på søndag.

'Livet Imellem' starter i dag d. 11 marts og kører indtil søndag d. 14 marts. Man kan opleve blomsterdekorationerne både indendørs og udendørs og entréprisen er normalt 75 kroner.