Stjal 1000 kufferter

To personer er blevet anholdt i USA. De er mistænkt for at have stjålet 1000 kufferter. Mistanken bygger massefund i parrets hjem

To personer er netop blevet anholdt for at have stjålet 1000 kufferter i Phoenix
To personer er netop blevet anholdt for at have stjålet 1000 kufferter i Phoenix

Faktisk var der så mange kufferter, at politiet kun kunne gisne om det præcise antal. Keith Wilson King og Stacy Lynne Legg-King blev anholdt mandag i deres hjem i en af forstaderne til den amerikanske by Phoenix. Ved selve anholdelsen blev der fundet bunker af stjålne tasker og kufferter i hjemmet.

- Det kan forventes, at der bliver sjålet et stykke bagage hist og her, men det her er helt vildt, sagde James Holmes fra det lokale politi.

Kuffertmærker fjernet
De nærmere omstændigheder vedrørende sagen er endnu uklare. Blandt andet ved man ikke, om der er flere personer indblandet. Det har heller ikke været muligt at finde ud af, hvor længe kuffertrapserierne har fundet sted, da alle kuffertmærker er blevet fjernet.

Anholdt for tre uger siden
Faktisk blev Keith Wilson King allerede anholdt første gang for tre uger siden, da politiet havde mistanke om hans lange fingre. Mistanken blev rettet, da en betjent observerede ham parkere sin bil, gå ind og tage en kuffert og gå igen. Han blev dog hurtigt løsladt, og man begyndte så en egentlig overvågning af ham. Mandag klappede fælden, da hele manøvren blev forsøgt gentaget.

Kaos
- Hjemmet var fuldstændigt kaos. Der var tøj, bagage og skrald over det hele, sagde James Holmes. Andre betjente beskriver mængden af tasker som fuldstændig surrealistisk.

Episoden har nu fået lufthavnen til at evaluere sin sikkerhedspolitik. Man opfordrer dog stadigvæk til ikke at putte vigtige ting i sin kuffert.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere