De maler Muren for tredje gang

Berlin fejrer 20-års jubilæum for Murens fald. Det længste bevarede stykke mur er ved at blive dekoreret igen

Et af de mest kendte malerier på Muren er, hvor den østtyske leder Erich Honecker kysser den russiske præsident Leonid Bresjnev. (Foto: AP, Morten Langkilde)
Et af de mest kendte malerier på Muren er, hvor den østtyske leder Erich Honecker kysser den russiske præsident Leonid Bresjnev. (Foto: AP, Morten Langkilde)

Hvor er den mur henne? Som turist i Berlin kan det være svært at se for sig, hvor muren egentlig gik. Der går lidt, inden man får øje på den række brosten, der er lagt ned i vejen og angiver, hvor Berlinmuren oprindelig stod.

Men der er stumper af Muren bevaret. Det længste stykke står i Mühlenstrasse. Det var en lang, grå betonvæg, som udenlandske statsbesøgende kunne kigge på, når de i de gamle DDR-dage kørte denne vej ind fra lufthavnen i Schönefeld til Østberlins centrum.

I dag er netop dette stykke anderledes kulørt, for allerede i efteråret 1989 begyndte en stribe udenlandske kunstnere at male og spraye på Muren. Mest kendt er de to billeder af Trabanten, der bryder gennem muren, og af Bresjnev og Honecker, der kysser.

Allerede ti år efter Murens fald var dette verdens længste galleri, East Side Gallery, stærkt forfaldent og overmalet af graffiti. Og 40 af de i alt 105 billeder blev renoveret. Men nu – her op til jubilæet – er den gal igen, og i løbet af 2009 har de over 100 kunstnere, der malede billederne oprindeligt, været i Berlin for at male deres murstykke op. Meldingen fra Berlin lige nu er, at 90 procent af malerierne er genskabte, og at man regner med, at det 1316 meter lange stykke er helt færdigrenoveret til 9. november.

Se eastsidegallery.com

Her kan du bo
Et godt tip til et hotel er Park Plaza Wallstreet Berlin. Det ligger ganske centralt i Wallstrasse og har gjort en gimmick ud af navnet: Gulvtæpperne på værelserne er overdimensionerede dollarsedler. Vi fandt et dobbeltværelse i denne periode til lige knap 1000 kr. Se parkplaza.com

Derudover er der mange ferielejligheder i Berlin, som man kan leje. Googler man 'lejlighed Berlin', kommer der mange muligheder op.

Sådan kommer du til Berlin
Med bil: Berlin ligger fire timers kørsel fra den tyske grænse. Vær opmærksom på, at du skal have et miljømærkat for at køre i Berlins centrum. Du kan bestille det hos FDM på tlf. 70 13 30 40. Det koster 155 kr.

Med fly: Priserne skifter hele tiden. Til jubilæumsweekenden fandt vi flybilletter København-Berlin til cirka 1200 kr. retur.

Med tog: En returbillet til Berlin koster fra cirka 700 kr. afhængig af rejsedage.

Berlin fester
Når Berlin fejrer friheden, kan du bl.a. opleve:

Dominoeffekt 1000 sten malet af unge fra hele verden er stillet op langs strækningen, hvor Muren løb. 9. november kl. 19.25 bliver den første væltet, mens bl.a. Mikhail Gorbatjov og Kofi Annan ser til. maurfall09.de

Checkpoint Gallery Her ved den mest kendte grænseovergang er der i anledning af jubilæet en stor udendørs fotoudstilling. Til 31. december.

Alexanderplatz Stor udendørs fotoudstilling om ’Den fredelige revolution’ og Murens fald. Til 14. november

Berlinmurs-museum ved Checkpoint Charlie: Især børn elsker at se de mange finurlige måder, som DDR-borgerne forsøgte at flygte til Vesten på. Se bl.a. folkevogne, luftballoner, kufferter og højttalere, der har været brugt til at skjule de tidligere østborgere i. Mauermuseum.de

Vil u vide endnu mere
U-banens mange underjordiske stationer var i sagens natur noget af det, der ikke blev bombet synder og sammen under 2. Verdenskrig. Henriette Harris' helt nye bog, 'Berlin Berlin - Steder, skæbner og historier', er en anderledes guide til Berlin, der giver lyst til omgående at tage på undergrundstur! Et andet kapitel beskriver bl.a. de mange gribende mindesmærker for de 152.000 berlinske jøder, der blev dræbt af nazisterne i 2. Verdenskrig.
Bogen er lige nu på tilbud på g.dk for 209 kr. Normalpris: 279 kr.

Send dine billeder til os
Har du fotos, fra før eller fra dengang Muren faldt. Så mail dem til os med en lille forklaring på rejser@eb.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere