I bølgerne på Titanic

Det legendariske skibs forlis mindes med en jubilæumstur på 100 års dagen for katastrofen

Der er lavet utallige film om det berømte forlis. Her med Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne.(Foto AP)
Der er lavet utallige film om det berømte forlis. Her med Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hovedrollerne.(Foto AP)

En britisk rejsearrangør fra Miles & Morgan har ifølge Seatrade i Miami besluttet at mindes Titanics forlis på værdig vis i 2012.

Samme antal passagerer
Dermed markeres 100 året for den ulykkelige begivenhed, da skibet der ikke kunne synke, ramlede mod et isbjerg og sank med langt de fleste af passagererne.

Briterne har chartret krydstogtskibet Baltimore fra Fred Olsen til at gennemføre sejladsen i april 2012, og følge den nøjagtige rute vestover fra Southampton til New York med 2.200 passagerer. Det nøjagtige samme antal som på Titanic.

Autentisk oplevelse
Rejseagent Miles Morgan, som ejer otte rejsebureauer siger til Travel Weekly, at passagernes sikkerhed vil blive taget meget alvoligt

- Vi vil selvfølgelig gøre alt for at undgå isbjerge. Vi sørger for en autentisk oplevelse, men helst ikke så autentisk.

Der vil være foredrag, bøger og film omkring forliset ombord. Der vil desuden blive arrangeret en stor gudstjeneste på det sted, hvor Titanic gik ned, ligesom at maden og underholdningen vil blive holdt i 1912-stil.

Man kan næsten allerede gætte sig til, at der ved samme lejlighed vil blive spillet og sunget salmen 'Nærmere Gud til dig.'

Man kan allerede nu bestille plads på den mindefulde færd. Se her hvordan.