Pas på, det spøger på Steensgaarden

'Det var en mørk og stormfuld nat...' Steensgaard herregårdspension ved Faaborg har det hele. Grevelige omgivelser og mystiske tildragelser

Her havde en af Steensgaards tidligere ejere, den onde Otte Emmiksen, sit kammer, og det var her, herregårdens kok og Ottes livdreng 5. juli 1594 huggede en økse i hovedet på herremånden. (Foto: Mads Winther)
Her havde en af Steensgaards tidligere ejere, den onde Otte Emmiksen, sit kammer, og det var her, herregårdens kok og Ottes livdreng 5. juli 1594 huggede en økse i hovedet på herremånden. (Foto: Mads Winther)
Udenfor tuder vinden, og regnen pisker mod ruderne. En kvinde ligger i sengen og sover. Pludselig vågner hun med en isnende fornemmelse af, at hun ikke er alene.

Hun stryger en tændstik og får ild i et stearinlys. Til sin rædsel får hun øje på en gammel kone, som sidder i en gyngestol og stirrer intenst på hende.

Kvinden i sengen er så rædselsslagen, at hun gemmer sig under dynen, og der bliver hun til daggry.

Ovenstående er frit efter folkemindesamleren Gorm Bentzons bog 'Herregårdsliv på Steensgaard', hvor der bl.a. fortælles spøgelseshistorier fra herregården.

Så er du til spøgelser, god mad og vin, grevelige omgivelser og en nat i grevens egen seng, skal du tage på herregårdspensionen Steensgaard ved Faaborg.

Man kan overtage værelserne fra kl. 14. Hallen fyldt med opsatser fra råvildt og gevirer fra kronhjorte. Der er gamle malerier og våben samt en rustning på væggen.

Vi skal bo i Bille-Brahe-værelset, der har en enorm dobbeltseng. En dør i væggen fører op til det veludstyrede badeværelset.

Mordsted
Kaffen får vi i biblioteket - den midterste af tre stuer, der ligger en suite.

Her sidder vi lige oven på et mordsted. Her havde en af Steensgaards tidligere ejere, den onde Otte Emmiksen, sit kammer, og det var her, herregårdens kok og Ottes livdreng 5. juli 1594 tre gange huggede en økse i hovedet på herremanden.

Man mente, at de to mordere havde begået deres ugerning på opfordring af Ottes kone, Dorthe Hesten.

Kokken blev anholdt, ført til Svanninge, henrettet og sat på hjul og stejle.

Selvfølgelig går Dorthe igen den dag i dag på Steensgaard. Blodpletten, som mordet efterlod, kan naturligvis aldrig fjernes, men desværre kan man ikke længere se den, fordi der er lagt nyt gulv i biblioteket.

Mange har tidligere set en kvindeskikkelse ligge på knæ og med en skuresten prøvet at fjerne den mørke plamage fra gulvet. Det er Dorthe Hesten, der fortvivlet prøver at skure beviset for sin ugerning væk.

Djævlen knuste ham
Man kan spørge, om man nu kan fæste lid til sådan en ammestuehistorie. Enhver herregård med respekt for sig selv har en blodplet, der ikke kan vaskes væk, eller et vindue der altid går i stykker - ligegyldigt hvor tit man skifter det - fordi en eller anden djævel er fløjet igennem det.

Og dog, og dog! Undertegnede havde som dreng en uhyggelig oplevelse på herregården Skovsbo i Rynkeby Sogn nær Kerteminde.

Ifølge overleveringen havde en tidligere ejer forskrevet sin sjæl til djævelen. Da tiden kom, ville djævelen hente, hvad der var hans, men herremanden forsøgte på alle måder at slippe.

Herover blev djævelen så arrig, at han knuste herremanden mod en væg i kælderen og fór ud ad et vindue, som naturligvis aldrig kunne blive helt igen. Den store blodplet er der endnu.

Overkalkede blod
Mellem 1946 og 1972 ejede skolebestyrer Aage Johannes Fast fra den private Giersings Realskole i Odense Skovsbo. En gang i løbet af underskolen blev eleverne sendt på lejrskole på godset. Blandt dem var jeg.

Inden ankomsten havde vi hørt den frygtelige historie om blodpletten, og vi var nogle, der elskede at lave sjov med vores kære lejrskolelærer, hr. Juul.

Da vi ankom, var de ved at kalke bygningerne. Et par af mine 'frække' kammerater og jeg havde opsnuset, hvor blodpletten i kælderen var, og i et ubevogtet øjeblik snuppede vi en kalkekost og kalkede blodpletten over!

Næste dag skulle hr. Juul vise os den legendariske plet. Vi glædede os til at se hans ansigtsudtryk, når nu pletten var forsvundet.

Vi blev blege
Da øjeblikket kom, var der nogle smådrenge, der blev blege, for der var en blodplet igen, lige så plaskrød, som var herremanden blevet kvast mod muren minutter forinden.

Her på Steensgaard kan jeg med ovenstående historie in mente ikke nære mig for at liste ned i biblioteket for at træffe Dorthe Hesten. Om hun var der? Det skal ikke afsløres, for det skal De selv finde ud af, hvis De besøger Steensgaard.

Enhver god historie skal som bekendt begynde med 'Det var en mørk og stormfuld nat'. Sådan begyndte denne artikel omtrent også, og der er mange gode historier på Steensgaard; både om spøgelser og mennesker.