New York amok i julestads

Den skøre: Der er dømt crazy christmas i den amerikanske storby, hvor området omkring Rockefeller Center er det helt store tilløbsstykke

The Rockefeller Center emmer af jul hvert år. Her bliver det store juletræ tændt sidste år. (Foto: AP)
The Rockefeller Center emmer af jul hvert år. Her bliver det store juletræ tændt sidste år. (Foto: AP)

New York går amok, når julen nærmer sig. Også før. For faktisk går forberedelserne i gang langt før andre storbyer følger med. Amerikanerne bliver meget sentimentale ved de store højtider. Derfor bliver dekorationerne større og vildere år for år.

Der er tusindvis af mennesker på gaderne, der gerne stimler sammen og trykker næsen mod ruden foran de store juledekorerede bygninger og kæmpe juleudstillinger. Så vil man se julemænd, overpyntede butiksvinduer og høre christmas carols på gadehjørnet, er New York stedet.

Her finder du julegaven
Tempoet er raskt i New York. Derfor skal juleshoppingen også være det. I stormagasinet Macy's kan man finde gaver til hele familien. Lige fra den nyfødte til gamle bedstemor. Ekspedienterne er i rigtigt julehumør og leverer en fantastisk service. Hvis man vil tage et sted hen, hvor der er hipt, men muligvis knap så overfyldt med turister, skal man tage til Williamsburg i Brooklyn. Her er masser af cafeer, restauranter, små butikker - f.eks. vintage- og pladeforretninger. Williamsburg går for at være New Yorks nye 'Lower East Side', dog stadig med lidt flere toner af undergrund. Det er her kunstnere og wannabees hænger ud.

Mad med sværd
Ninja-sushi er et japansk koncept, som faktisk startede i New York, og som nu har bredt sig til andre storbyer - blandt andet Tokyo. Normalt kan det godt blive ret latterligt med temarestauranter, hvis tjenerne render rundt i ninja-outfit og låser gæsterne ind i små båse. Men her er maden så lækker, at det ikke gør noget. De japanske retter bliver desuden dekoreret og serveret på meget fantasifuld vis.

Julet udsigt
Fra toppen af Rockefeller center får man den absolut bedste udsigt over metropolen New York. Især fordi man kan se Empire State Building, som så smukt lyser himlen op. Desuden får man masser af julehygge omkring Rockefeller Center. Især det kæmpe juletræ, der hvert år bliver sat op, er et stort tilløbsstykke, og skøjtebanen, hvor folk fiser rundt i julekostumer. Bliver du helt høj af gode udsigtsposter, så gå over Brooklyn Bridge. Det er en rigtig flot tur! Bare husk godt med overtøj, for vinden er iskold på broen.

Pynt til træ og krop
Skal man have noget med hjem fra det julede New York, er håndlavet julepynt til juletræet det helt store hit. Men altså. En Obama T-shirt er man næsten også nødt til at have.

Kig på folk
Tag en kop kaffe neden for Empire State Building. Det er det bedste sted i New York at sidde og kigge på de mange forskellige mennesker, der suser forbi. Og så er det rigtig god kaffe.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere