Svenske julemarkeder i Skåne

Juleknas og håndlavet pynt i lange baner, er hvad Skåne har at byde på i den søde juletid. Så nu kan du tage på julemarked næsten hver dag

Katrinetorps herregård i Malmø byder på skånsk julemarked i klassiske svenske omgivelser for både børn og voksne. (Foto: Katrinetorps venner)
Katrinetorps herregård i Malmø byder på skånsk julemarked i klassiske svenske omgivelser for både børn og voksne. (Foto: Katrinetorps venner)
Skåne er kendt for sine stemningsfulde og hyggelige julemarkeder proppet med peberkager og salmesang. Prøv bare at dreje turen over Sundet i en af de kommende weekender, og oplev stemningen, som fylder Skåne til bristepunktet.

Billig julehygge
I Sverige har de tradition for at fremstille godt kunsthåndværk, og måske er det derfor, at svenske julemarkeder bugner med håndlavet julepynt af ædelt træ, smukt glas og gammeldags juleknas. Peberkager, kandiserede æbler, sukkerkringler og karameller er med til at forsøde oplevelsen for de mindste, mens varm gløgg og en bid juleskinke hurtigt kan få os voksne i et lunere og mere julevenligt humør. Smukke lys, salmesang og luciaoptog er en anden oplevelse, som vi har svært ved gøre svenskerne efter. Dertil kommer den lave svenske krone. Fra det øjeblik, du kører over broen, bliver alting 25 procent billigere.

Tæt på
I Sverige får du en optakt til julen, som nærmest ikke kan gøres bedre inden for vort riges grænser. I hvert fald havde Ekstra Bladet en stor dag sidste lørdag på julemarkedet på Högestad Gods lidt uden for Ystad, der ligger kun en lille times kørsel fra Rådhuspladsen i København. Efter en herlig dag med ørerne fulde af skønsang og smagen af svenske peberkager i ganen trillede vores bil sent på eftermiddagen tilbage over broen. Med poserne fulde af julegaver fra Ystad og Malmø og med en julebuk i bagruden direkte importeret fra Högestad Gods julemarked begyndte vi for alvor at glæde os til juleaften.
1 af 2 Julebukken er noget af det mest svenske, der findes. (Foto: Lars Bang)
2 af 2 Katrinetorps herregård i Malmø byder på skånsk julemarked i klassiske svenske omgivelser for både børn og voksne. (Foto: Katrinetorps venner)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere