De helt specielle julegaver

Lad dig ikke lokke af sælgerens løfter om, at han kender de danske toldregler forfra og bagfra. Måske gør han, men tør du tage chancen?

Du skal være helt sikker, før du køber askebægre af skildpaddeskjold, figurer af elfenben, silketæpper eller religiøse effekter.

Religiøse gaver
Hvis genstanden er udført som kunst og dermed er unik, må du godt. Vel at mærke, hvis materialet ikke er fra truede dyr eller fremstillet af ulovlige materialer. Derfor nul elfenbensfigur. Husk at få kvittering med stempel fra butikken.

Visse lande har også regler for, hvad du må tage med ud af antikviteter og kunstgenstande. I Tyrkiet f.eks. ægte tæpper.

Derudover kan der være regler for, hvad du må købe og udføre af religiøse genstande såsom et lysende buddhistisk alter eller et såkaldt åndehus fra Thailand. Tjek på landets ambassade inden.

Hverken kopier eller piratkopier er lovlige at købe og udføre. Om du var i god tro, da du købte 10 dvd'er for 70 kroner, vil næppe overbevise en tolder.

Det samme gælder kopivarer.

Nul kopier
Er Gucci-tasken knap så Gucci, falder hammeren. Varen bliver konfiskeret, og du kan se frem til en bøde på det dobbelte af det, du ellers skulle betale i told og afgifter.

Du kan altid ringe til Skats Kundecenter på telefon 72 22 18 18 og gennemlæse Skats rejseguide på skat.dk. Søg på ordet rejseguide.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere