Pueblo Caribe

Læserrejse: Flygt fra al julestressen og slap af i det caribisk paradis Pueblo Caribe, med alt inklusive, til en yderst fair pris

Playa el Agua er en af de mest populære strande på Margarita. (Foto: Apollo)
Playa el Agua er en af de mest populære strande på Margarita. (Foto: Apollo)
Solrige Isla Margarita har i mange år været en stor succes for Falk Lauritsen Rejser. Danske gæster har sæson efter sæson slikket sol på de hvide strande.

Nu har Apollo Rejser fusioneret med Falk Lauritsen og tilbyder denne vidunderlige caribiske ø tæt ved Venezuela til Ekstra Bladets rejselystne læsere til særpris fra blot 5998 kr. - med alt inklusive.

Isla Margarita har en meget varieret natur med regnskov, laguner, mangrovesumpe, herlige strande og ørkenområder.

Den er faktisk mere sydamerikansk præget end typisk caribisk.

Benyt dig af det enestående tilbud, og tag væk fra det kolde danske vintermørke til paradiset med højt solskin og dagstemperaturer på omkring 30-32 grader året rundt.

Lækre strande
Brisen fra havet gør varmen udholdelig, og de herlige strande er skabt til svalende bade og timelange siestaer i de mange barer og restauranter i skyggen af høje palmetræer.

Her findes alle former for vandsport lige fra snorkling, tur med faldskærm og bananbåde til kite- og windsurfing. Hvis du vil se mere af øen, kan du leje en cykel eller tage en ridetur og nyde omgivelserne. Der er også gode busforbindelser og billige taxaer.

Mange af øens turister tager gerne en udflugt til Venezuelas fastland for at opleve de smukke vandfald, Orinoco-flodens delta eller nyde en vandring i regnskoven.

Deltagerne skal bo på trestjernede Pueblo Caribe. Et dejligt hotel i caribisk stil bestående af to bygninger med hvert sit store poolområde, hvor der tilbydes gratis poolhåndklæder og solsenge.

Hotellet har også et lille supermarked. De store indkøb gør du i hovedbyen Porlamar, som ligger ca. 20 km fra Pueblo Caribe.

Værelserne er i forskellige størrelser og med varieret indretning. Nogle har balkon eller terrasse (mod tillæg) andre har ingen udeplads.

Til gengæld har alle gæsterne ophold med alt inklusive, hvilket betyder: alle måltider, lokale drikkevarer, sodavand, juice, kaffe og te ad libitum.

Du skal blot bære hotellets obligatoriske armbånd som identifikation. Du kan roligt lade tegnebogen ligge i safetyboksen på værelset, når du opholder dig på hotellet.
1 af 3 Pueblo Caribe har to lækre poolområder med bar og restaurant. (Foto: Apollo)
2 af 3 Aftenstemning over den største af hotellets bygninger med havudsigt. (Foto: Apollo)
3 af 3 Playa el Agua er en af de mest populære strande på Margarita. (Foto: Apollo)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere