Gæst hos giganterne

Kun for dyrevenner: Strandene i Thailand er ren luksus, men hvis du ikke er bange for at svede og svine, så bliv elefantpasser

Med det usle liv, mange af elefanterne har haft, er det herligt at blive taget under behandling af en elefantpasser. (Foto: AP)
Med det usle liv, mange af elefanterne har haft, er det herligt at blive taget under behandling af en elefantpasser. (Foto: AP)
Ahhh... herligt! Jeg er i skoven med fire andre tøser.

Vi går langsomt ned mod floden. De bestemmer både fart og retning. Indiskutabelt. Når man tænker på, at mine følgesvende vejer op mod to ton hver, er det ikke lige typerne, man begynder at diskutere med.

Jeg havde privilegiet af at møde Nampun, Kawta, Nagbo og Pilin. Elefanter, der er blevet reddet fra turistfælder.

Sanse-eksplosion
Jeg er i Thailand lidt uden for Hua Hin i et redningscenter for dyr. Centret blev oprettet i 2001 og ligger på tempeljord. En stor sø med flere små øer præger landskabet, når man kommer dertil.

I samme sekund, jeg stiger ud af den airconditionerede firehjulstrækker, rammer varme og lugte mig med ufattelig styrke, men en øredøvende symfoni af hyletoner, der mest af alt kan sammenlignes med et utal af bilalarmer, overdøver hurtigt alt.

Noahs særprægede ark
Det er gibbonaber, der igen har fået lov at være og gøre det, en abe skal efter at have underholdt turister. De svinger sig rundt i træerne på de små øer.

Det er et sandt Noahs Ark - dog er dyrene her ikke pragteksemplarer på deres art.

Tigeren Miav har ingen kløer. Hun sad de første mange år af sit liv lænket til en tankstation. Kløerne blev hevet ud, så hun ikke kunne kratte turisterne, når de skulle have billeder til albummet.

En abe svinger sig i et træ. Den har kun én arm. Nogle håndværkere fra Burma ville lige have sig en snack og havde ædt to ben og en arm, før aben blev reddet.

Generelt er dyrene her meget underlige på grund af de usle liv, de har haft før. Nogle af aberne opfører sig som mennesker og ser målløst på de andre aber - forstår tydeligvis ikke, hvad det er for nogle underlige væsener.

En abe sidder med en kvist mellem to fingre og lader, som om den ryger. En anden abe voldtager hver eneste frø, der begår den fatale fejl at hoppe ind til den i buret.

Kæmpe skægstubbe
De fire elefanter bliver passet, nusset om og plejet. De skal aldrig mere have en turistkurv på ryggen og knokle op og ned ad trafikerede veje og glohede strande.

Hver dag følger mahouter (elefantpassere, red.) og frivillige medarbejdere elefanterne ned til søen eller den noget længere tur ned til floden.

Jeg har altid tænkt, at det ser ud, som om elefanter går i slowmotion. Det gør de også. Floden ligger omkring en kilometer fra centret, men det tager en hel time for elefanterne at gå derned.

Jeg har aldrig rørt en elefant før, og den første gang bliver altså mellem mine ben! Jeg kravler mere eller mindre elegant op på 48-årige Nampun og føler mig mindre end nogensinde. Selv om jeg kan mærke, at jeg har et konstant smil på læben, er det ikke en udelt fornøjelse.

Elefanter har hår over hele kroppen, men ikke sådan nogle rare og bløde nogle. Hårene minder mest af alt om meget lange skægstubbe med samme herlige kvalitet som de korte: De stikker og gør én hudløs.

På turen stopper elefanten af og til for at få en snack. Det vil sige et træ eller en hel kokosnød, som den ubesværet spiser, som jeg spiser vindruer.

Og når en elefant stopper, så stopper den og er generelt ret ligeglad med en lillebitte blegfed dansker, der gerne vil ned til floden. Et sejt dyr. Og dog...

Tøsedrenge
Af og til kommer der en ko forbi. Eller en lille hund. Og så ryster elefanten af skræk. Den er bange for alle andre dyr af en eller anden årsag.

Forsvarsstrategien er at stå helt, helt stille. Lidt i stil med små børn, der holder sig for øjnene, så kan man ikke se dem.

En time senere tramper kæmpen ned i floden. Med mig på ryggen! Der er så meget strøm i floden, at selv om man sætter hælene i, tvinges man fremad. Så jeg bliver siddende på ryggen af elefanten, som bare står der - som et jordskælvssikret højhus.

Og så begynder hun at bade. Stadig med mig på ryggen. Sjovt..., men mit smil er lidt anstrengt.

Jeg har ikke den store trang til at falde af og ryge ind under elefanten. Mahouterne ser grinende på mine desperate forsøg på at blive på ryggen, og jeg klamrer mig til den lille mahout, der sidder på elefanten sammen med mig.

Imod alle odds klarer både mahout og jeg strabadserne.

Lort, lort og atter lort
Men som volontør i centret er det ikke bare lutter lagkage og fest på elefant-ryg. Hvad der kommer ind skal som bekendt også ud.

Og eftersom en elefant spiser en hel del, er der også en hel del, der skal skovles sammen og fjernes bagefter. Derudover skal man en gang om ugen samle ananasblade til foder.

Og man skal heller ikke glemme, at det ikke er gratis at hjælpe. To uger som elefantpasser koster ca. 4000 kr. inkl. kost og logi, men har man ikke fået nok elefant-skidt under neglene efter 14 dage, kan man som regel købe ekstra uger til en billigere pris.

Men det bliver alt sammen vejet op af, at man får æren af at være tæt på disse fantastiske dyr. Helt tæt på. Men et par lange bukser i noget kraftigt stof kan klart anbefales, inden man bestiger elefanten.
1 af 5 Hvad der kommer ind, skal naturligvis også ud igen, så der er masser af lort, der skal skovles væk, når man er elefantpasser. (Foto: Kathrine Hesner)
2 af 5 Elefanterne tog sig somme tider en 'lille' snack på vejen. De spiser kokos- nødder med samme lethed, som vi andre spiser vindruer. (Foto: Kathrine Hesner)
3 af 5 Mahouterne (de thailandske elefant passere) har hver deres elefant. (Foto: Kathrine Hesner)
4 af 5 Ekstra Bladets journalist takker for turen. (Foto: Kathrine Hesner)
5 af 5 Med det usle liv, mange af elefanterne har haft, er det herligt at blive taget under behandling af en elefantpasser. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere