Svæv på ferie ved Thailands kyst

Dykkerparadis: Du får vinger under vandet ved Koh Tao, hvor du kan få uforglemmelige oplevelser, både over og under vandet

Snorkling ved de thailandske kyster kan give de mest uforglemmelige oplevelser. Her ved Ko Phi Phi. (Foto: Polfoto)
Snorkling ved de thailandske kyster kan give de mest uforglemmelige oplevelser. Her ved Ko Phi Phi. (Foto: Polfoto)
Sand og saltvand behøver ikke at begrænse sig til kriminalroman og kedsomhed på strandsengen. Er du klar på lidt eventyr, er der en helt anden verden, der bare ligger og venter.

I vand, der er så tyrkisblåt, at det nærmest er flabet, kan man underdanigt besøge en verden på en måde, der gør flyvning triviel. Med en iltflaske på ryggen svæver du under vandet.

Rift om turisterne
Dykning på den thailandske ø Koh Tao er i særklasse og værd at prøve. På den lille ø er der omkring 50 dykkerforretninger, så hvis det er første gang, du er der, kan det være svært at finde rundt i.

Der er meget stor forskel på, hvad man får, så det betaler sig at vælge med omhu.

Allerede på båden til den øen bliver du 'overfaldet' af repræsentanter fra de største dykkersteder som Ban's og Buddha View, der vil have dig til at bo og dykke hos dem. Her skal du regne med at komme til at 'flok-dykke', da der altid er rigtig mange med på dykkene.

Vælger du derimod et af de mindre steder som Siam Scuba Dive Center ved Sairee Beach, får du mere oplevelse for pengene.

Skal du for eksempel natdykke, er der ikke meget sjov ved at være den sidste i rækken af ti dykkere. Så har de første fået skræmt alt væk med lygterne.

De mindre steder arrangerer desuden ture, selv om du er den eneste. Derfor kan du nemmere få indflydelse på, hvor dykkene skal foregå.

Rabatter, der batter
Fælles for alle stederne er, at de som regel arbejder sammen med steder, hvor du kan bo. Der er både penge at spare på dykning, certifikater og bolig. Man får mængderabat på sine dyk de fleste steder, og oven i det kan du nogle steder få rabat på din bungalow, de dage du dykker.

Men rabatterne er ofte lige så anonyme som en ægtemand med dårlig samvittighed - du skal selv spørge og forhandle.

Eksempelvis betalte jeg 400 kr. for ni overnatninger i egen bungalow med bad og toilet på Lotus Hotel. Det man sparer kan ofte virke som småtterier, men når man står i det, går der lidt sport i at spare.

Når dykkene er overståede, og man er træt på den specielle måde, hvor kinderne er ulmende varme, står den på fyraftensøl i solnedgangen.

Stress, stress, stress
Med følelsen af, at man lige så godt kan lægge sig til at dø nu - det bliver ikke bedre - står man over for et anstrengende valg: den ene eller den anden hyggelige strandbar - alle er de badet i lyset af olielamper og pakket ind i lyden af stille musik, der for evigt vil male det fuldendte billede i ens sind, når man hører det.

Tja, hvad skal jeg vælge?
1 af 5 Med vinger under vand. Det er skægt at dykke, og når der er et kamera med, er det rigtig, rigtig sjovt. (Foto: Kathrine Hesner)
2 af 5 Det helt store Colgate-smil er klistret på efter en svævende oplevelse under vandet. Det føles dog knap så svævende, når man skal slæbe de mange kilo udstyr op i båden. (Foto: Kathrine Hesner)
3 af 5 De små søanemoner ligner juletræer. Ved den mindste bevægelse i vandet forsvinder de lynhurtigt ind i deres lille hule i korallerne. (Foto: Kathrine Hesner)
4 af 5 Kæmpemuslinger findes også i alle farver. Nogle ser næsten ud, som om de kan lyse i mørket. (Foto: Kathrine Hesner)
5 af 5 Snorkling ved de thailandske kyster kan give de mest uforglemmelige oplevelser. Her ved Ko Phi Phi. (Foto: Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere