Tilbage til nissernes ø

Nissebanden er tilbage DR1. Årets julekalender blev optaget på den tidligere danske ø St. Croix, i dag et populært rejsemål for danskere

De skønne Vestindiske Øer var engang danske, og det kan mærkes på turiststrømmen. Danskere er den største udenlandske turistgruppe. (Foto: Atlantic Link)
De skønne Vestindiske Øer var engang danske, og det kan mærkes på turiststrømmen. Danskere er den største udenlandske turistgruppe. (Foto: Atlantic Link)

Hvert år sætter 7000 danskere næsen mod Amerikas Virgin Islands, bedre kendt som Dansk Vestindien.

De tre tidligere danske øer, St. Thomas, St. Croix og St. John, tiltrækker nemlig danske turister i et omfang, der overgår alle andre nationaliteter bortset fra amerikanerne selv.

Målet er, at antallet af gæster, renset for krydstogtgæster, skal fordobles inden 2010, og her får de tre smukke øer hjælp af årets julekalender, 'Nissernes Ø'.

Kalenderen blev nemlig optaget på St. Croix i 2003, og indtrykket af Dansk Vestindien satte sig for altid i de medvirkende. Alt er anderledes: naturen, tankegangen og især den afslappede rytme.

- Slowmotion er opfundet derude, og siden har de kunne leve af royalties, griner skuespilleren Flemming Jensen, der blev landskendt som nissen Lunte.

Han og filmholdet oplevede en varme og en livsglæde, der fik filmholdet til bl.a. at gå i kirke hver søndag alene for at opleve den lokale præst.

For hele familien
Ifølge Karin Gert Nielsen, der promoverer øerne i Danmark, er langt de fleste gæster 60+, men hele familien kan sagtens være med.

- Jeg har prøvet at være tre generationer derude, og det var et hit, siger Flemming Jensen.

Foruden naturen og historien vil man som dansker også føle sig godt modtaget. Flemming Jensen kan fortælle om receptionisten, der havde lakeret dannebrog på sine negle og de mange spøjse by- og gadenavne på dansk.

Flere rejsebureauer sender hvert år danskere til de tre øer, blandt andet 65 Ferie, Albatros, Gislev og senest er Hannibal & Marco Polo kommet til.

Årets julekalender vil blive sendt hver dag klokken 19.30, så hele familien kan se med.

1 af 2 Trods varmen spises der risengrød. Julekalenderen 'Nissernes Ø' blev optaget på St. Croix, og nu håber øerne på yderligere dansk interesse, når kalenderen genudsendes denne jul. (Foto: DR/Søren Hartvig)
2 af 2 De skønne Vestindiske Øer var engang danske, og det kan mærkes på turiststrømmen. Danskere er den største udenlandske turistgruppe. (Foto: Atlantic Link)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere