Læserrejse: Badeferie ved Rødehavet

Få en enestående chance for billig ferie i januar ved Sharm el Sheikh med Ekstra Bladet Ferie

Hotel Eden Rocks indbydende pool med mageløs udsigt over Naama Bay.
Hotel Eden Rocks indbydende pool med mageløs udsigt over Naama Bay.

Dagene bliver mørkere og mørkere, og kulden trænger sig på. Når vi har rundet jul og nytår, trænger vi vist alle til en uges ferie med sol, strand, palmer, oplevelser og luksushotel.

Det råder vi her på Ekstra Bladet Ferie som vanligt bod på. I samarbejde med FolkeFerie.dk tilbyder vi læserne en uges solferie fra 24. januar i Sharm el Sheikh ved Det Røde Hav.

Og vel at mærke en uges kvalitetsferie til en fordelagtig læserpris af kun 3798 kr. pr. person med morgenmad på det komfortable og gæstfrie Hotel Eden Rock med fantastisk udsigt over Naama Bay.

Du sparer som læser 1000 kr. pr. person i forhold til normalprisen. 2000 kr. i ekstra lommepenge for et par, er da værd at tage med.

Sharm er stedet
Mange læsere har spurgt mig, om de skulle vælge Sharm el Sheikh på Sinai-halvøen eller Hurghada på fastlandet til vinterferien i Egypten. Jeg har været begge steder, og der har aldrig været tvivl i mit svar: Vælg Sharm el Sheikh!

Her kan du ikke alene bade, dase og være næsten 100 procent sikker på sol og en behagelig, tør varme. Du kan også nyde dykning i verdensklasse, udflugt på kamelryg til beduin-lejr og mavedans samt opleve oldgammel kultur.

Ved Hurghada lige på den anden side af Rødehavet har myndighederne skrællet korallerne væk for at give plads til sandstrande. I Sharm skal du blot vade få meter ud i det klare azurblå vand for at kunne fodre fiskene af hånden.

Oceaner af fisk
Tag en dykkermaske og snorkel på, og oplev et farveorgie af koraller og fisk. Er du til mere professionel dykning, finder du ikke et bedre sted tættere på Danmark end Sharm el Sheikh.

Ud over de flotte koraller er der masser af skibsvrag at dykke ned til med større fisk som beboere. Ved Sharks Bay ligger koralrevet direkte ved strandkanten. Du skal kun få meter ud for at befinde dig midt i et akvarium. Husk at tage badesko eller svømmefødder på.

Som navnet Sharks antyder, har de modige her mulighed for at dykke blandt Rødehavets hajer. Andre steder med koralrev er der bygget badebroer fra strandene ud over revene til dybere vand med virkelig gode muligheder for snorkling.

Interesserede blandt deltagerne i læserrejsen tilbydes af FolkeFerie.dk et prøvedyk under sikre forhold. Er du hverken til snorkling eller dykning, kan du opleve undervands-sceneriet på en guidet tur i båd med glasbund.

Ovennævnte er en af mange grunde til, at Sharm er blevet flere og flere danskeres foretrukne feriemål.

Smag af Orienten
Hertil kommer selve byen med en smag af Orienten i basaren og i de mange butiksgader, hvor du med fordel kan købe ægte papyrus, guld, lædervarer, billedtæpper, bomuld, krydderier og parfumer.

Du kan også slå dig ned på en af de mange vandpibe-cafeer på et gadehjørne og nyde det pulserende folkeliv. Eller spise på en af de mange restauranter med såvel lokale retter som menuer fra alverdens køkkener.

Mange italienere ferierer i Sharm og Naama Bay, så der er ikke langt mellem et bredt udvalg af italienske restauranter.

Aften- og nattelivet er heftigt med mange barer, diskoteker og forlystelser som Fantasia med Egyptens kultur som tema og naturligvis også med mavedans på repertoiret.

Enestående udsigt
Vores hotel ’Eden Rock’ ligger som nævnt i Naama Bay med enestående udsigt over bugten, strandene og byen. Her nydes livet ved den lange strandpromenade omgivet af palmer og restauranter på begge sider.

Her er der kommet en Aqua Park til med masser af aktiviteter lige fra stor pool med bølgemaskine til mange vandrutschebaner, restauranter og barer. På gokart-banen Ghibli kan man udfordre hinanden og eventuelt fortsætte konkurrencen i bowlinghallen.

Er du til golf, kan du roligt tage golfkøllerne med. Sharm har en glimrende 18-huls bane.

Giv dig selv og din partner eller familie en ekstra julegave med en uges solferie i januar ved Rødehavet med hurtig tilmelding hos FolkeFerie.dk på telefon 70 10 30 90 allerede i dag og søndag fra 10-16 og hverdage 09-19.

Naama Bay
Naama Bay med sin lange strandpromenade er stedet, hvor komfort og afslappet gæstfrihed går op i en højere enhed i Sharm el Sheikh.

Her tilbyder Ekstra Bladet Ferie i samarbejde med FolkeFerie.dk dig en uges fantastisk vinterferie fra 24. til 31. januar til en læserpris af kun 3798 kr. pr. person med morgenmad.

I prisen får du guidet rundtur i Sharm og gratis velkomstmiddag samt mad om bord på flyet og transport lufthavn-hotel t/r. Du kan også få et gratis prøvedyk.

Vi skal bo i lyse, lækre dobbeltværelser med mange bekvemmeligheder på Eden Rock på toppen af Naama Bay med indbydende poolområde og mageløs udsigt over Rødehavet.

Du kan glæde dig til buffeten i restauranten og stemningen ved poolen og i baren.

Fire varme ferietip
Der findes mange muligheder for udflugter og aktiviteter i Sharm-området. Her får du fire varme ferietips:

- Tag snorkel og svømmefødder på og oplev oceaner af fisk og smukke koraller i Det Røde Hav.

- Udforsk den gamle del af Sharm med besøg på det gamle marked, hvor du kan gøre en god handel.

- Prøv en tur på kamelryg til beduinlejr med aftensmad ved åben ild, underholdning og fakler under stjernehimlen.

- Tag på udflugt i ørkenen til Sankt Katarina Klostret og Mosesbjerget, hvor Moses modtog de 10 bud. En historisk oplevelse af de store. Se mere om udflugterne på FolkeFerie.dk.

Lavt prisniveau
Prisniveauet i Sharm er generelt 20 procent billigere end i Danmark. Valutaen er egyptisk pund, LE (1 LE = 1 kr.). Det kan bedst betale sig at veksle på rejsemålet. Kreditkort kan benyttes i de fleste restauranter og barer samt i en del butikker.

Vi flyver fra Kastrup 24. januar kl. 07.00 direkte med SAS til Sharm. Check-in starter kl. 05.00. Der er en times tidsforskel, og vi lander kl. 13.00 lokal tid. Hjemrejse 31. januar kl. 14.00 lokal tid og ankomst Kastrup kl. 18.10.

Nu har du blot hurtigt at gribe telefonen og tilmelde dig denne herlige læserrejse til en uges solferie hos FolkeFerie.dk på 70 30 10 90 allerede i dag lørdag fra 10-16, samme tid søndag og hverdage 09-19.

0 kommentarer
Vis kommentarer