Et ordentligt grin og azurblåt hav

Få et adreanalinkick i Chiang Mais jungle og slut Thailandsferien af med hvide sandstrande på øen Koh Samet

Det helt store smil sidder klistret fast i ansigtet, når du har svævet 50 meter over jorden som gibbon-aben. Adrenalin-kicket skal nok få maven til at snurre sig sammen, men det kan varmt anbefales. (Foto: Søren Kjellberg Ishøy)
Det helt store smil sidder klistret fast i ansigtet, når du har svævet 50 meter over jorden som gibbon-aben. Adrenalin-kicket skal nok få maven til at snurre sig sammen, men det kan varmt anbefales. (Foto: Søren Kjellberg Ishøy)
Junglen i og omkring Chiang Mai kan opleves på adskillige måder. En af de mere nervepirrende er at opleve det hele fra trætoppene. Oplevelsen hedder 'Flight of the Gibbons', og det spøjse navn hentyder til, at du bogstaveligt talt svæver fra træ til træ som en gibbonabe - den karakteristiske langarmede abe, der lever i den Thailandske jungle og er kendt for at bevæge sig uhindret fra trætop til trætop.

Men det hårde arbejde slipper du for. I stedet svæver du med hjælp fra en klatresele og to kilometer kabelbane, der er fordelt mellem 18 forskellige pitstop. Alt foregår under kyndig vejledning af to instruktører.

Fart over feltet
På de første ture handler det om at lære at bremse. For der er fart over feltet på de lange strækninger, og hvis ikke du når at bremse ordentligt, så risikerer du en hård landing. Netop farten og de 50 meter ned til fast grund under fødderne gør 'Flight of the Gibbons' til en stor oplevelse.

For selv om svævebanen er fuldstændig sikker og er lavet af australske specialister, så syner den meget primitiv. Det er som med Det Gyldne Tårn i Tivoli. Du kan ikke lade være med at tænke 'hvad nu hvis teknikken svigter', når du hænger med benene frit i luften og skal bremse med en bambuspind direkte på svævebanens kabel. Og lige så stor er forløsningen, når du lander ved et pitstop. Du kan ikke lade være med at være et stort grin på denne adventure-oplevelse.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere