Flyv fra Jylland og spar penge

Flere solgte rejser fra København giver billigere rejser fra Jylland

Den billigste vej væk fra efterårsvejret går via Jylland (foto: Peter Malmrup)
Den billigste vej væk fra efterårsvejret går via Jylland (foto: Peter Malmrup)

Københavnerne og nordjyderne har været hurtigst ude med efterårsferiens rejsekøb. Det har ifølge Star Tour den effekt, at rejser med afgang fra Billund Lufthavn er billigere end rejser fra København og Aalborg.

Rejsebureauet melder således allerede nu, at otte ud af ti rejser fra København og Aalborg er solgt. Fra Billund Lufthavn er fire af ti rejser stadig ikke booket.

– Uge 42 er en eftertragtet rejseuge, og det gælder også i år. Priserne følger som bekendt efterspørgslen, så der er en god del at spare ved at køre til Billund og hoppe på ferieflyet dér. Midtjyderne har været mere tilbageholdende med feriekøb indtil videre, så der er ganske enkelt flere rejser til salg fra Billund, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, i en pressemeddelelse.

Se også: Her flyver du længst for pengene

Hos Spies er der på nuværende tidspunkt ca. 100 flere rejser tilbage i København end i Billund. Det skyldes, at selskabet i forrige uge indsatte et ekstra fly i efterårsferien med 180 pladser til Tyrkiet.

Selvom Spies har flere ledige pladser fra København end fra Billund, er priserne på rejser med afrejse fra Jylland dog også her lidt billigere end dem med afrejse fra København.

– Generelt er priserne lidt lavere fra Billund og Aalborg end fra København, fordi efterspørgslen er lidt lavere, siger produktchef hos Spies, Carlos Cebrian, og tilføjer:

–  Der ud over er der også store prisforskelle at finde på afrejsedagene. ”Perfekte” afrejsedage – lørdage og søndage – er dyrere end rejser med afrejse på fredage eller mandage, fordi sidstnævnte ofte kræver, at du tager en ekstra fridag, og at du skal tage dit barn ud af skolen. 

Star Tour gæsters efterårsfavorit:

  1. Antalya
  2. Kreta
  3. Rhodos
  4. Mallorca
  5. Marmaris

Spies gæsters efterårsfavorit:

  1. Gran Canaria
  2. Mallorca
  3. Tyrkiet
  4. Rhodos
  5. Tenerife
0 kommentarer
Vis kommentarer