Guide til oktoberfest

Syv råd til en god festival

Få den bedste oktoberfest med seks nemme råd (Foto 46137/Flickr)
Få den bedste oktoberfest med seks nemme råd (Foto 46137/Flickr)

Kom godt igennem Münchens ølparadis med disse syv råd.

1. Tag ferie i september
Selvom det hedder oktoberfest, starter festlighederne allerede i september. Faktisk går oktoberfestivalen i München i år fra 20. september til 5. oktober. Ligger din ferie i oktober, skal du altså lige have den rykket et par uger tilbage.

Årsagen til denne lidt forvirrende dato-tendens er, at festivalen er blevet rykket for at fange et forhåbentligt lidt bedre vejr i september. 

Se også: Fire grunde til at rejse i september  

2. Stå tidligt op
Hvis du vil gøre dig forhåbninger om at få en plads i et af festivalens øltelte, skal dynes sparkes af tidligt. Specielt i weekender bliver teltene fyldt hurtigere end redningsbådene på en synkende skude – kl. 8.00 er derfor mod forventning slet ikke et dumt tidspunt at indfinde sig ved fadølshanerne. 

3. Vælg dit øltelt med omhu
Der er 14 forskellige øltelte – der varierer både i størrelse (fra 4.000 til 11.000 pladser), hvilken mad der serveres, udsmykning og musik – at vælge imellem i München, og har du først fundet en bænk, er det risky business at bevæge sig ud for at finde en ny plads i et andet telt.

4. Kom med åbent sind
I løbet af festivalen kommer du højst sandsynlig til både at se folk, der praktisk talt snaver hinanden  i gulvet, fuldvoksne mænd der fniser som små skolepiger (indtag af øl har sin charme), folk der slås og – ulækkert, men nærmest uundgåeligt – folk, der kaster op. Du kan lige så godt forberede dig på det hjemmefra og få det bedste ud af det.

5. Vær klar på fællessang
”Hey Jude”, ”Tak me home, country Road” eller ”Angels” med Robbie Williams vil på et eller andet tidspunkt brage ud af højtalerne i alle telte. Og det er forventet, at du synger med. Så varm stemmebåndene op og vis, hvad du dur til.

6. Opbyg en god appetit
Hvis du ikke har fanget det endnu, så lad os understrege, at oktoberfest er meget mere end øl. Blandt andet mad. Den største specialitet er den kogte og pillede hvide pølse, Weisswürste, der spises med sennep og saltkringle, men også Schweinshaxe, en langtidsgrillet svineskank serveret med kål og kartofler, skal prøves.

Se også: Sex-turisme er ikke kun for mænd  

7. Styr dit alkoholindtag
Når øl er omdrejningspunkt, kan tingene hurtigt gå galt, fordi du bliver for fuld. Tænk over, hvor meget du hælder indenbords – og tag med i overvejelserne, at øllene til oktoberfest oftest har en alkoholprocent på seks.

0 kommentarer
Vis kommentarer