Tag med til Jack the Rippers London

Bogen 'Naming Jack the Ripper' udkommer i dag - vi tager dig med til Rippers London

Her drak Mary Keller - en af Rippers ofre - eftersigende sit livs sidste drink (Foto: Secret Pilgrim/Flickr)
Her drak Mary Keller - en af Rippers ofre - eftersigende sit livs sidste drink (Foto: Secret Pilgrim/Flickr)

Jack the Ripper huserede og dræbte mindst fem kvinder i Whitechapel-kvarteret i London i slutningen af 1800-tallet.

Siden har der været adskillige teorier om, hvem manden bag det i dag velkendte kaldenavn 'Jack the Ripper' egentlig var. Og både Dronning Viktorias kirurg og flere medlemmer af aristokratiet har gennem tiden været blandt de over 100 mistænkte.

I bogen 'Naming Jack the Ripper', der udkommer i dag og er skrevet af Russell Edwards, peges der på baggrund af en DNA-analyse på den polske immigrant, Aaron Kosminski, som også dengang var blandt politiets hovedmistænkte.

Om det viser sig, at Aaron Kosminski er den sande Jack the Ripper eller ej, så har  morderen efterladt spor i London.

Vi tager dig med til en række af dem.

The Ten Bells
Pubben The Ten Bells ligger på hjørnet af Commercial Street og Fournier Street i Spitalfields, og forbindes med to af Jack the Rippers ofre, nemlig Annie Chapman og Mary Kelly. Førstnævnte skulle eftersigende have drukket sit livs sidst drink lige her.

Se også: Verdens underligste drikkevaner  

Stedet hvor Mary Ann Nichols blev dræbt
Flere mener, at Mary Ann Nichols var Jack the Rippers første offer. Hun blev fundet i de tidlige morgentimer den 31. august 1888 på Buck Row. Hendes hals var skåret over på den måde, som skulle vise sig at blive en del af Jack the Rippers signatur. Gaden blev senere omdøbt til Durward Street – eftersigende fordi indbyggerne var pinlige over associationen til Jack the Ripper.

Stedet hvor Annie Chapmans blev dræbt
Annie Chapman krop blev opdaget i de tidlige morgentimer den 8. september 1888 i Crossingham logiet på Dorset Street – den såkaldte værste gade i London. Det var en anden beboer, der fandt liget.

Se også: Sex-turisme er ikke kun for mænd  

Stedet hvor Elizabeth Stride blev dræbt
Elizabeth Strides krop blev fundet søndag den 30. september 1888 i Dutfield Yard. Værftet, hvor mordet fandt sted, er i dag blevet erstattet af en skolebygning. Elizabeth var blevet dræbt, men ikke lemlæstet som de andre, hvilket førte til spekulationer om, at morderen blev afbrudt i sit forehavende.

Stedet hvor Catherine Eddowes blev dræbt
Tidligt den 30. september 1888 – samme nat som Elizabeth Stride blev dræbt – blev Catherine Eddowes lemlæstede krop fundet i det sydvestlige hjørne af Mitre Square af en politibetjent.

Det er på hendes sjal, at Edward Russell eftersigende har fundet DNA-rester, der afslører Aaron Kosminski.

Stedet hvor Mary Jane Kelly blev dræbt
Mary Jane Kelly menes at være Jack the Rippers endelige offer. Hun blev fundet om morgenen den 9. november 1888 i sit hjem på hjørnet af Brusfield Street og Commercial Street.

Bishopsgate politistation
Bishopgate politistation spillede en central rolle i et af Jack the Rippers uhyggelige drab. Samme aften Catherine Eddowes blev dræbt havde politiet nemlig holdt hende tilbage, fordi hun var for beruset. Da hun sent på aftenen blev sluppet løs, blev hun myrdet. Den nuværende politistation er dog ikke den originale.

0 kommentarer
Vis kommentarer