Instagrammere strømmer til denne mark for perfekt selfie - nu siger gårdmand stop

En kæmpe trafikprop fik landmandsfamilie til at lukke ned for instagrammere og snapchattere

Bogle-familiens gård har nu lukket deres marker for selfie-hungrende sociale medier. Foto: Colourbox
Bogle-familiens gård har nu lukket deres marker for selfie-hungrende sociale medier. Foto: Colourbox

Bogle-familien, der driver gården Bogle Seeds omkring 70 kilometer uden for Toronto i Canada, fik den umiddelbart gode idé at åbne deres fotogene solsikkemark op for, at folk kunne komme og tage billeder mod en betaling på cirka 50 kroner per person.

- Alle grinede og havde det sjovt, fortæller gårdmand Barry Bogle om den første uge med åbne marker, hvor folk begyndte at komme ind på farmen for at tage billeder sammen med de smukke solsikker i de landlige omgivelser.

- Men så kom hele Toronto, fortsætter han til avisen The Globe and Mail.

Pludselig stak det helt af for selfie-glade canadiere og turister, der for 50 kroner ville have flotte, gule billeder til deres Instagram-profiler og Snapchat-konti.

Da de tilstrømmende selfiehungrende sociale medie-brugere endte med at forårsage en kæmpe trafikprop lørdag den 28. juli, besluttede Bogle-familien i samarbejde med politiet at lukke marken for billeder.

'Desværre' med politiet involveret, har vi været nødt til at lukke ned for foto-mulighederne', underretter gården nu selv på deres hjemmeside.

Se de mange billeder, som folk nåede at lægge på Instagram under hashtagget #bogleseeds her.

Se også: Selfie-jagtende kvinder starter slagsmål foran ikonisk turistattraktion

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen