To 20-årige kylet i græsk fængselscelle efter uheldig prank

To unge kvinders forsøg på at være sjove endte helt galt på ferieøen Korfu

Shona Cox (venstre) og Vicki Albone (højre) blev anholdt og smidt i fængsel, fordi de prøvede at drille en lokal græsk mand. Foto: Shona Cox/SWNS
Shona Cox (venstre) og Vicki Albone (højre) blev anholdt og smidt i fængsel, fordi de prøvede at drille en lokal græsk mand. Foto: Shona Cox/SWNS

To 20-årige britiske kvinders forsøg på at være sjove under deres ferie på den græske ø Korfu, udviklede sig i august helt skævt, da de endte med at blive smidt i en fængselscelle.

Det skriver adskillige britiske medier heriblandt Daily Mail, The Sun og Express.

Ifølge de to kvinder ved navn Shona Cox og Vicki Albone fra Essex havde de angiveligt mødt en gruppe lokale græske mænd om eftermiddagen 24. august på stranden Issos Beach, som de snakkede og pjattede med.

Da en af mændene hoppede i vandet for at bade, valgte de to unge kvinder at snuppe hans tøj og lægge det på en solstol lidt længere væk, hvorefter de gik hjem på hotellet.

- I løbet af aftenen lokkede jeg en af mændene til at hoppe i vandet kun iført boksershorts, og mens han gjorde det, grinede og filmede hans to venner ham, siger Shona Cox til og fortsætter:

- Vi tog hans tøj fra solstolen og løb lidt længere væk og lagde det omkring ti solstole væk. Vi troede, det var en harmløs joke og gik bare tilbage til hotellet.

Denne egyptiske mand kan nu risikere en fængselsstraf på op mod fem år, fordi han delte en video, hvor han spiser morgenmad med sin kvindelige kollega.Foto: Privat Ferie - 13. sep. 2018 - kl. 15:52 Mand anholdt i Saudi Arabien: Han spiste morgenmad med en kvinde

Kylet i blodig celle
Helt harmløs var joken dog ikke. Da de to 20-årige kvinder kom tilbage til hotellet, blev de nemlig mødt af politibetjente, som forlangte, at de afleverede mandens tøj samt hans 400 pund dyre ur (3400 kroner, red.) tilbage, hvis de ville slippe for at blive anholdt.

- Efter vi flere gange havde forklaret, at vi ikke havde stjålet tøjet eller uret, arresterede de os, siger Shona Cox til Daily Mail og fortæller, at kvinderne blev smidt om på bagsædet af en politibil, hvorefter de blev kropsvisiteret og smidt i en celle i 24 timer.

- Det var den mest skræmmende og traumatiske oplevelse i vores liv. Fra start til slut blev vi behandlet dårligt, signer Cox og fortsætter:

- Ingen forklarede os noget som helst, men vi blev smidt ind i en celle og kropsvisiteret. Cellerne var grusomme. Der var urin på gulvet, og væggene var fyldt med blod.

Ifølge kvinderne fik de ingen mad før klokken 20 om aftenen næste dag, så de gik mere end 24 timer uden mad.

- Vi fik ét måltid, mens vi var låst inde, og vi fik ikke engang friskt vand. Det var varmt og beskidt. Mine basale menneskerettigheder blev taget fra mig, og alle var ligeglade.

På et enkelt tidspunkt blev de taget ud af cellen og kørt tilbage til hotellet, mens betjente ransagede deres hotelværelse, men selvom betjentene ikke fandt noget, blev kvinderne kørt tilbage til fængslet bagefter.

Se også: Par løj om madforgiftning på ferien: Nu er dommen faldet

Frifundet efter fire dage
Det var meningen, at pigerne skulle fremstilles i retten søndag, men det blev i første omgang udskudt til mandag, da et af de mandlige vidner var fløjet til den græske hovedstad Athen og først skulle flyve tilbage til Korfu. Siden hen blev retsmødet udskudt til onsdag, men i mellemtiden fik kvinderne dog lov til at overnatte på deres hotelværelse.

- Selvom vi fik lov til at sove på hotellet de to dage, var vi rædselsslagne. Det var min drømmeferie og min første tur til udlandet, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, at jeg ville ryge i fængsel for noget, jeg ikke havde gjort, siger Shona Cox til det britiske medie.

Om eftermiddagen onsdag fandt retten frem til, at de to britiske kvinder var uskyldige, og derfor kunne de lettere chokeret flyve tilbage til England om torsdagen - fem dage efter, de blev anholdt.

Udenrigsministeriet i Storbritannien har bekræftet hændelsen over for The Mirror, og en talsmand siger følgende:

- Vores medarbejdere har hjulpet to britiske kvinder, der blev anholdt og senere hen løsladt på Korfu. Vi har været i kontakt med deres familier og deres advokater omkring hændelsen.

Se også: Brite tilbageholdt på ferie efter dødsfald: Jeg strejfede hende kun

175 kommentarer
Vis kommentarer