Au revoir, Frankrig! Dette land kan blive verdens største turistmål

Hvis vækstraterne fortsætter, vil Kina overhale Frankrig og blive verdens mest besøgte land

Turismen vil vokse i Kina, som ifølge ny rapport kan se frem til at blive verdens største turistdestination. Foto: Aritz Parra/AP
Turismen vil vokse i Kina, som ifølge ny rapport kan se frem til at blive verdens største turistdestination. Foto: Aritz Parra/AP
Følg Ferie

Hvis tendensen fortsætter, vil turister i højere grad sige au revoir til franskmændene og nĭ hăo til kineserne, for ifølge nye beregninger vil Kina i 2030 overhale Frankrig som verdens største turistmål.

Det viser en ny undersøgelse fra Euromonitor International ifølge Standby.dk.

Det vil helt konkret betyde, at den suveræne stat i Østasien om blot 12 år vil blive det land i verden, som tager imod flest udenlandske turister.

Og vi elsker da også at rejse rundt i verden, viser Euromonitors rapport, som blev offentliggjort for nylig på en konference i London.

Ifølge deres statistik vil der nemlig alene i år blive foretaget intet mindre end 1,4 milliarder udlandsrejser verden over, hvilket er en stigning på hele fem procent i forhold til sidste år.

Vi bliver da heller ikke mindre glade for at rejse i fremtiden, hvis man skal tro på Euromonitors beregninger, der er kommet frem til, at de årlige rejser vil stige markant til hele 2,4 milliarder i 2030, hvilket altså vil medføre, at Kina kan formå at slå Frankrig af pinden som verdens største turistmål.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den Kinesiske Mur er en af landets mest populære seværdigheder. Foto: AP
Den Kinesiske Mur er en af landets mest populære seværdigheder. Foto: AP

Glem alt om London, Paris og New York! Her er verdens mest besøgte by

Asiatere rejser til asiatiske lande
Det er især den økonomiske vækst i Asien, der ligger på omkring ti procent i gennemsnit, som gør Kina populær.

Den stigende asiatiske middelklasse vil nemlig få mulighed for at rejse mere i de kommende år, men vil ikke have råd til dyre langdistancerejser og vil derfor hovedsageligt rejse rundt til andre mere nærliggende asiatiske lande - og altså især til Kina.

Således vil hele 80 procent af turisterne i de asiatiske lande komme fra rejsende fra andre asiatiske lande i 2030, vurderer Euromonitor i deres rapport.

- Vækst i turisme er et nøgleområde i den kinesiske økonomi - mange ressourcer er brugt til at forbedre landets infrastruktur ligesom Kina er blevet mere venlig og imødekommende overfor udenlandske turister, skriver Euromonitor i sin rapport ifølge Standby.dk.

Populær ferieø åbner op for turister igen

Brexit-smæk til Spanien
Derudover kan tidligere populære feriedestinationer, som turister i de seneste år har valgt fra på grund politiske uroligheder, omsider se frem til at få et stigende antal besøgende i de kommende år.

Rapporten vurderer nemlig, at både Egypten, Tyrkiet og Tunesien igen vil se en vækst i antallet af udenlandske turister.

Modsat kan Spanien højst sandsynligt frygte et fald i turistantallet, da det vurderes, at mange briter, som har Spanien som favoritferiemål, vil blive hjemme grundet Brexit.

'Ondskaben i paradiset': Her flokkes turister til for sex med børn

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde