Annonce:
Annonce:

Australiere i udlandet kan ende som flygtninge

Det går ud over Australiens egne statsborgere, at landet har sat et loft over antallet af ugentlige indrejser

I juli indførte Australien en øvre grænse for, hvor mange australiere eller andre borgere med permanent opholdstilladelse der må rejse ind fra udlandet. Arkivfoto: Loren Elliott/Reuters
I juli indførte Australien en øvre grænse for, hvor mange australiere eller andre borgere med permanent opholdstilladelse der må rejse ind fra udlandet. Arkivfoto: Loren Elliott/Reuters
Annonce:
Følg Ferie

Australske statsborgere har et af verdens stærkeste pas, og under normale omstændigheder giver det adgang til at krydse grænsekontrollen i 183 lande. Men på grund af coronavirus er omstændighederne langt fra normale i år.

I dette øjeblik er titusindvis af australiere strandet i udlandet. De kan ikke uden videre få lov at vende hjem. Det skriver CNN.

Den australske regering med premierminister Scott Morrison i spidsen indførte i juli en kvote for, hvor mange mennesker der må rejse ind i Australien. Regeringen satte barren ved maksimalt 4000 ankomster om ugen.

Så selv hvis en australier dukker op i en australsk lufthavn med et australsk pas i hånden, er det ikke sikkert, at han eller hun får lov at rejse ind i landet.

Går af efter skandale: Ødelagde 46.000 år gammel kulturarv

Annonce:

Myndigheder: I er for sent ude, kammerater
Det er heldigvis ikke, fordi landet 'down under' har været meget hårdt ramt coronavirus.

Australien har i skrivende stund opgjort 26.739 smittede og 816 dødsfald med corona, viser tal fra Worldometer.

Ifølge landets udenrigsministerium har 25.000 australiere, der befinder sig i udlandet, anmodet om at få lov at rejse ind i Australien siden juli. Skal man tro BARA, som er en organisation for australske luftfartsselskaber, er det tal dog alt lavt sat. Her estimerer man, at der nok nærmere er tale om 100.000 australiere.

Regeringen fastholder, at den opfordrede australske statsborgere til at vende hjem i marts. I de tre første måneder efter virusudbruddet valgte 357.000 australiere at tage imod den opfordring, oplyser myndighederne.

Tallet står i skærende kontrast til de to måneder, der er gået med 4000-kvoten. I denne periode er der kun blevet lukket 30.000 australiere ind i landet.

Annonce:

- Hvis du gerne ville have været tilbage, skulle du have taget af sted for lang tid siden, siger handels- og turistminister Simon Birmingham til CNN.

Blæser på anbefalinger: Rejsebureau flyver danskere til 'orange' land

Kan ende som flygtninge
Samme medie har talt med en række australiere, der bor i udlandet. Disse har i mange tilfælde undladt at tage imod regeringens opfordring om at skynde sig hjem af den grund, at de ikke er turister, men lever i udlandet og har fast arbejde og bopæl. I flere tilfælde er de endda blevet opfordret til at tage den med ro af deres konsulat.

Et halvt år senere er sikkerhedsnettet for mange af disse mennesker begyndt at smuldre, og derfor ønsker mange udenlandsaustraliere nu at vende hjem.

En af dem er Stephen Spencer, der er strandet med kone og teenagebørn i Abu Dhabi. Indtil for nylig levede han og familien et trygt liv i emiratet med fast arbejde og skolegang. Men så modtog Stephen Spencer en fyreseddel, så nu er familien i et dilemma:

Annonce:

Enten skal de blive og prøve lykken i Abu Dhabi. Eller de skal de opsige deres visa med en udløbsfrist på 30 dage og satse på at komme hjem.

- Hvis ikke vi er i stand til at komme på et fly til Australien, kan vi ende med at leve som flygtninge uden nogen juridisk ret til at være i Emiraterne og et hjemland, der ikke vil give os tilladelse til at vende tilbage, siger Stephen Spencer til CNN.

Inden pandemien levede omkring en million australiere i udlandet.

Superspreder kan ødelægge danskeres ferie

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: