Trivago lover rejsende, at deres platform gør det enkelt at finde den bedste pris på et hotelværelse i et uoverskueligt virvar af bookingtjenester.
Men Trivago har ikke levet op til deres løfter.
En australsk domstol har nemlig truffet en afgørelse om, at Trivago har misledt forbrugerne. Det skriver The Guardian.
Trivago viste ikke kunderne i Australien de billigste tilbud på hotelværelser, men fremmede derimod de annoncører, som betalte mest.
Danmark får nyt oplevelsescenter om vikinger
Blev betalt af bookingsider
- I modsætning til det indtryk, som der er blevet skabt, gav Trivagos hjemmeside ikke kunderne en uvildig, objektiv og gennemsigtig prissammenligningstjeneste, sagde den føderale dommer Mark Moshinsky mandag.
- Det faktum, at Trivago blev betalt af online bookingsider, blev ikke gjort klart, skriver han i sin dom.
Virksomheden blev også fundet skyldig i falsk og misledende prissammenligning, fordi de sammenlignede prisen på et standardværelse med et luksusværelse på det samme hotel.
Dette skabte et falsk indtryk af at spare flere penge.
Dansk bookingportal banker Booking.com og Hotels.com
Bøde på millioner
Australiens forbrugerråd lagde sag an mod Trivago i august 2019. De baserede sagen på misledende information på hjemmesiden og TV-reklamer.
En hotelejer så, hvad der skete og fortalte os om det. De viste, at priserne ikke var de bedste priser og ledte os derfor på sporet af det her, siger Rod Sims, chef for Australiens Konkurrence- og Forbruger Kommission.
Forbrugerrådet forlanger en bøde til Trivago på flere millioner australske dollars. Sagen vil fortsat blive behandlet i retten på en dato, der ikke er sat endnu.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.