Bedstemor måtte kravle ned fra 18 meter høj rutsjebane

En 58-årig kvinde med højdeskræk måtte kravle ned langs skinnerne, da en rutsjebane i en forlystelsespark i Skotland gik i stykker midt under en tur

Det var i en forlystelse som denne, at 58-årige Liz Hamilton måtte kravle ud af vognen og balancere nedad. (Arkivfoto: Flickr/fribbleblib)
Det var i en forlystelse som denne, at 58-årige Liz Hamilton måtte kravle ud af vognen og balancere nedad. (Arkivfoto: Flickr/fribbleblib)

58-årige Liz Hamilton, som lider af højdeskræk, troede, at hun skulle dø, da en 'træstamme'-forlystelse gik i stykker i 18 meters højde, og hun var tvunget til at kravle ned. Det skriver Daily Record.

Hændelsen skete i den skotske forlystelsespark M & D's, som Liz Hamilton besøgte med sit barnebarn, Hannah på 14 år, og sin nevø og niece, Brooke og Johnny på henholdsvis 13 og 15 år.

Se også: Lonely Planets læsere: Disse fem steder slår alt andet

Ansatte i forlystelsesparken kravlede op til rutsjebanens vogne, da de var gået i stå, for at hjælpe passagerne ned.

Troede det var fis
Liz Hamilton sagde efterfølgende til avisen:

– Vi kom op til toppen og så stoppede den bare. Først troede jeg, at de lavede fis, fordi det var sidste tur. Men så så jeg en fyr komme op, og så gik jeg virkelig i panik.

Da den 58-årige kvinde og de resterende i forlystelsens vogn var kommet ned, skete der ikke mere. Liz Hamilton følte i stedet, at personalet ignorerede hendes klager.

– Min mand sagde, at de skulle have tilbudt os gratis adgang til forlystelserne. Men jeg var mest bekymret for børnene.

Se også: Hotelpersonale redder baby ud af låst pengeskab

Dansk uheld
I sommeren 2009 blev en tur i Træstammerne på Dyrehavsbakken nord for København afbrudt, da en skinne rev sig løs og gik op igennem bunden af en af forlystelsens vogne.

Fem drenge var med i den pågældende vogn. Tre blev kvæstet.

Se også: Denne lufthavn får al sin energi fra solen

Arbejdstilsynet vurderede efter hændelsen, at rutsjebanen var i så dårligt stand, at en ulykke nærmest var uundgåelig, skrev Ingeniøren efterfølgende.

Reglerne for tilsyn med forlystelser i Danmark blev strammet i 2010.

17 kommentarer
Vis kommentarer