Beruset ægtepar anholdt på Mallorca: Efterlod børn alene

Et skotsk ægtepar er anklaget for at efterlade to børn på henholdsvis fire og 11 år for at tage ud og drikke under en ferie på Mallorca

Et skotsk par efterlod to små børn alene på hotellet i Mallorca, mens de selv festede på livet løs i byen. Arkivfoto: Henning Hjorth
Et skotsk par efterlod to små børn alene på hotellet i Mallorca, mens de selv festede på livet løs i byen. Arkivfoto: Henning Hjorth

En par fra Skotland må i den grad have vågnet op med en smertefuld hovedpine efter den seneste druktur, de tog under deres ferie til Mallorca.

Den våde aften er nemlig endt med at koste dem en politianklage, og derudover er deres børn blevet fjernet og er nu i myndighedernes varetægt i Spanien.

Det skriver The Olive Press.

Årsagen til den hårde straf er, at det skotske par flere gange undervejs på ferien valgte at efterlade deres to små børn på henholdvis fire og 11 år alene på hotelværelset på Palma Bay Hotel, mens de selv festede løs i turistparadiset.

Ifølge Olive Press opdagede andre gæster på hotellet, at børnene var alene, fordi børnene flere gange gik alene rundt både om dagen og om natten, og derfor besluttede nogle af gæsterne til sidst at kontakte politiet, som efterfølgende fandt det fordrukne par og anholdte dem torsdag nat i sidste uge.

Parret checkede angiveligt ind på hotellet om tirsdagen.

Se også: Feriepjæk i England: Millionbøder for at tage børnene ud af skole

'De er forfærdelige forældre'
En af gæsterne, som kontaktede politiet, er den 37-årige Amanda Wignall fra Blackbook, der på daværende tidspunkt befandt sig på hotellet i Mallorca, fordi hun var på ferie med sin mand og deres fire-årige søn.

Ifølge hende måtte hele fire forskellige familier passe på de forladte børn i løbet af de to dage, det festglade par boede på hotellet.

- I aftes fik vi nok. Begge forældre blev anholdt, efter faderen var stangstiv, og moderen havde overladt pigerne til sig selv, fordi hun ville til fest. Jeg passede på pigerne i tre timer, mens vi ledte efter deres mor, men vi kunne ikke finde hende, fortæller hun på Facebook ifølge The Sun og fortsætter:

- Jeg har aldrig nogensinde været vidne til så forfærdelige forældre, og jeg frygter for de to små børns skæbne. Forældre, hvis I vil på ferie i udlandet for at drikke jer fulde, så lad jeres børn blive hjemme.

Parret, som består af børnenes biologiske mor og deres stedfar, påstår, at hotellet var gået med til at holde øje med børnene, mens de tog i byen.

Begge to er nu anholdt, mens sagen bliver efterforsket. Børnene forbliver i myndighedernes varetægt indtil da.

Se også: Tog på ferie og efterlod fire børn med pistol: Nu er der faldet dom i sagen

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere