Besøg verdens ældste levende organismer

De ældste organismer på Jorden er et besøg værd

Søgræsset ved øen Formentera er angiveligt verdens ældste levende organisme. Foto: Norbert Probst/imageBROKER/Shutterstock
Søgræsset ved øen Formentera er angiveligt verdens ældste levende organisme. Foto: Norbert Probst/imageBROKER/Shutterstock

Gamle og antikke bygningsværker har altid fascineret mennesker, og vi rejser gerne langt for at se og mærke historiens vingesus.

Men hvorfor ikke besøge noget, som faktisk var levende for flere hundrede, hvis ikke tusinder af år siden? Jorden har faktisk levende organismer, som er over 200.000 år gamle.

Vi starter med den yngste af de ældste. Nemlig skildpadden Jonathan.

Ældste landlevende dyr
Ifølge Guinness World Records er skildpadden Jonathan verdens ældste nulevende kendte landdyr. I år fylder han 188 år og bliver dermed også den ældste skildpadde nogensinde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er skildpadden Jonathan fotograferet omkring år 1900. Foto: Bournemouth News/Shutterstock
Her er skildpadden Jonathan fotograferet omkring år 1900. Foto: Bournemouth News/Shutterstock

Jonathan er oprindeligt fra Seychellerne, men blev flyttet til øen Sankt Helena i det Sydlige Atlanterhav i 1882. Så hvis du vil besøge Jonathan, er det ude på den fjerntliggende ø.

Sankt Helena er også kendt som øen, hvor Napoleon Bonaparte gik i eksil efter sit nederlag ved Waterloo i 1815.

Se også: Luksushotel tilbyder overnatning med elefanter

Ældste blomstrende rose
Det siges, at rosenbusken ved domkirken i Hildesheim, Tyskland, som kaldes den tusindårige rose, blev plantet, da kirken blev grundlagt af kongen Ludvig den Fromme i 815.

Alderen kan ikke måles, men angiveligt findes der bevis for, at den har stået der i mindst 400 år, og den er dermed den ældste kendte rose.

I 1945 under 2. verdenskrig blev rosenbusken bombet af de allierede, men rosen, som er en Rosa canina, overlevede mirakuløst og er nu flere meter høj.

Det anbefales, at man besøger kirken i maj og tidligt i juni, hvor rosen blomstrer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Rosenbusken på domkirkens apsis siges at være over 1000 år gammel, men blomstrer stadig hvert år. Foto: Leif Obornik
Rosenbusken på domkirkens apsis siges at være over 1000 år gammel, men blomstrer stadig hvert år. Foto: Leif Obornik

Her ses søen Surprise, som ligger i Budj Bim National Park. Det er her, at man har fundet ældgamle vandkanaler. Foto: Shutterstock Ferie - 24. jan. 2020 - kl. 06:53 Skovbrande afslører arkæologiske fund ældre end pyramiderne

Verdens ældste skov
Den Skælvende Kæmpe fra Utah eller Pando består af næsten 50.000 aspetræer og er omkring 80.000 år gammel.

Aspetræerne er genetisk identiske, da de deler samme rodsystem. Dermed er træerne teknisk set én stor organisme.

Effekten af tusindvis af blade og grene, der suser i vinden, skulle være hele besøget værd, når man besøger Fishlake National Forest, hvor træerne står.

Se også: Turistmagnet vandaliseret

Verdens ældste søgræs

Søgræsset ved øen Formentera er angiveligt verdens ældste levende organisme. Foto: Norbert Probst/imageBROKER/Shutterstock
Søgræsset ved øen Formentera er angiveligt verdens ældste levende organisme. Foto: Norbert Probst/imageBROKER/Shutterstock
 

En eng af søgræs tæt på den spanske ø Formentera i Middelhavet er angiveligt verdens ældst kendte organisme. Det skriver CNN. 

Posidonia oceanica, kendt som Neptuns græs, ved Formentera er estimeret til at være 200.000 år gammelt. Det skriver CNN.

Dette søgræs er også selvklonende og ses derfor som én organisme.

Man kan snorkle i den antikke søskov, men Formentera byder også på mange andre ting. Øen er blandt andet kendt som tilflugtssted for naturister.

14 kommentarer
Vis kommentarer