Bestilte ost og kiks – her er hvad hun fik

Restaurant misforstod konceptet 'ost og kiks' og gav kvinde en besynderlig tallerken

Et alternativ bud på retten 'ost og kiks' (Foto: Steph Kerr/Twitter)
Et alternativ bud på retten 'ost og kiks' (Foto: Steph Kerr/Twitter)

Kombinationen af kiks og ost har fundet vej til mange tapasborde, påskefrokoster og fredage med rødvin i glasset. Kiks og ost går nemlig godt i spænd. Men i de fleste tilfælde er kiksene salte, grove eller krydrede – og ikke søde småkager med cremefyld. Ikke desto mindre var sidstnævnte, hvad Diane Murray fik da hun bestilte ost og kiks på en indtil videre unavngiven restautant i England. Det slog Diane Murrays steddatter Steph Kerr op på sin Twitter-profil i søndags.

 

Siden da har den skøre historie fået en del opmærksomhed fra medierne – særligt de engelske medier. De fleste lægger vægt på, at tallerkenen – trods det mystiske mix – er arrangeret så fint. The Independent skriver f.eks.:

– Det jeg bedst kan lide ved billedet, er den elegante måde, maden er arrangeret på. Som om kokken har været klar over, at noget måske ikke var helt rigtigt ved denne ret og derfor prøvede at dække det med lidt præsentations-lir.

Se også: Her kan du få sexlegetøj i minibaren

Steph Kerr har efter medie-dækningen af billedet oplyst, at hun gerne vil navngive restauranten, hvis der bliver doneret penge til den engelske velgørenhedsorganisation Comic Relief.

Se også: Spis og drik i selskab med ugler, katte og slanger

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere