Én ulykke kommer sjældent alene.
På mindre end ti dage er Indonesien både blevet udsat for et voldsomt jordskælv, dødbringende jordskred og en flyulykke.
Nu er også to af landets mange vulkaner blevet lige lovligt fyrige.
Og det skaber bekymring, skriver Guardian.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der er tale om vulkanerne Semeru (3676 meter) og Merapi (2929 meter).
Begge ligger på øen Java, der med 145 millioner indbyggere er den tættest befolkede af Indonesiens seks hovedøer.
Italienske øer er blevet et mekka for sexpilgrimme
Gigantisk røgsky
Sidste weekend sendte vulkanen Semeru en 5,6 kilometer høj røgsky til vejrs.
Der er endnu ikke foretaget evakueringer eller rapporteret om tilskadekomne.
Men myndighederne har udsendt en advarsel til alle på bjergskråningen om at være ekstra opmærksomme på den vulkanske aktivitet, herunder de kæmpe mudderstrømme, som nogle gange dannes, når nedbør blandes med lava, skriver BBC.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Indonesien har en af de tætteste koncentrationer af vulkaner i hele verden. Øgruppen ligger på den såkaldte 'ring af ild', hvor kontinentalpladerne mødes og forårsager stor seismisk aktivitet.
Indonesien er spækket med observationsposter og måleudstyr til at holde et vågent øje med de mange vulkaner, der med jævne mellemrum lader det regne med aske eller sender lavastrømme ned ad bjergskråningerne.
Tre fjerdedele af landets 240 millioner indbyggere bor i skyggen af en aktiv vulkan.