Bikini-modeller i modvind efter døds-orkanen: 'Selvglade narcissist!'

To bikini-modeller bliver svinet til for at udnytte katastrofe-orkanen Irma til at promovere sig selv

Kara del Toro under en tidligere fotoskydning ved Miami Beach, som også blev ramt af Irma. (Video: Splash)
Følg Ferie

To bikini-modeller har fået amerikanske Instagram-brugere helt op i det røde felt, fordi de under døds-orkanen Irma benyttede sig af muligheden for at 'sende tanker' på Instagram til de folk, som er hårdt ramte af de massive ødelæggelser fra orkanen.

Det er selvfølgelig ikke tankerne til ofrene, der er problemet, men derimod at tankerne måske ikke er så velmenende, som henholdsvis Kara Del Toro og Lana Alexandra vil udstille dem som.

På billederne er begge modeller nemlig iført yderst minimale bikinier/undertøj på ferier på de øer, som nu er hårdest ramt af orkanen, og det har fået folk til at kommentere, at kvinderne er 'selvglade' og 'uden situationsfornemmelse'.

- Sender positive tanker og gode vibrationer til øerne lige nu, lyder det fra Kara Del Toro i opslaget, hvor hun iført bikini sidder på stranden på de caribiske øer Turks- og Caicos i det vestlige Atlanterhav.

Modellen har sidenhen slettet feriebilledet, der altså skulle vise, at hun sendte 'tanker' og 'vibrationer' afsted til ofrene, men billedet kan ses hos New York Post og Rolling Out, som begge nåede at tage et screenshot, inden billedet blev slettet.

- Snak lige om situationsfornemmelse. Mens folk mister deres ejendele og i nogle tilfælde deres liv, så er dette, hvad du deler? Selvglade narcissist, lyder en kommentar.

'Håber, I nyder billedet'
Den anden model, der bogstaveligt talt er kommet i stormvejr, er Lana Alexandra, der selv var på ferie på Puerto Rico, mens orkanen var i fuld gang.

Det fik hende til at dele et opslag - kun iført undertøj -, hvor hun forsikrer sine følgere om, at hun er i sikkerhed.

- Vil bare fortælle, at jeg er ok, og det slet ikke var så slemt. Jeg har stadig to dages ferie tilbage, og jeg vil nyde det så meget, jeg kan, lyder det blandt andet i opslaget, hvor modellen også skriver, at hun håber, hendes følgere 'nyder' billedet, som du kan se herunder:

- Det her er så smagløst. Millioner bliver ramt af orkanen, mens deres ejendele og liv er i fare, og du tænker, at du vil dele dette? Idiot, lyder det fra en kritiker.

Tysk badenymfe viser barmen frem under bruseren

Jeg er ikke den eneste...
Både Kara Del Toro og Lana Alexandra har efterfølgende været ude og forsvare deres ferie/bikini-billeder:

- Så jeg er den eneste, der deler bikini-billeder lige nu?, spørger Lana Alexandra i en kommentar, der fortsætter:

- Det gør ikke én til en hjerteløs person at dele et billede i bikini. Hvis du selv er så godhjertet, hvorfor spilder du så tid på at tjekke min Instagram ud i stedet for at hjælpe ofrene i orkanen?

Kara Del Toro prøvede derimod af forsvare sit billede ved blandt andet at fortælle, at hun selv blev hårdt ramt af orkanen Harvey ugen før:

- I sidste uge blev hele min by ødelagt af Harvey. Og hvis du fulgte med, ville du vide, at jeg er fortaler for at samle penge ind til ofrene i den sidste orkan. Jeg ved, hvordan det er at være i deres sko, for jeg har selv været der.

Desperat husmor viser bikinikroppen frem

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+