Billet-fest: Flypriserne i frit fald

Nu kan du igen få flybilletter til rekordpriser

Der er dømt frit fald på flybillet-priserne (Foto: Mark Hills/Flickr)
Der er dømt frit fald på flybillet-priserne (Foto: Mark Hills/Flickr)

Flyselskaberne kæmper for tiden indædt om kunderne. Det betyder priskrig for dem og billet-fest for forbrugerne. Det seneste pristjek fra rejsesøgemaskinen travelmarket.dk viser nemlig, at der lige nu er rekordbillige flybilletter til en række europæiske og oversøiske destinationer.

Se også: 2015 lægger ud med rekordbillige flypriser

Som en ekstra bonus ser billet-festen heller ikke ud til at slutte lige foreløbig – selvom fagforeningen 3F har sat sig for at stoppe Ryanair – en stor bidragsyder i priskrigen – i Københavns Lufthavn.

– Flypriserne til både europæiske og oversøiske destinationer ser ud til at være i frit fald, og med de faldende priser på brændstof og den intensiverede konkurrence mellem flyselskaberne, har vi ikke set bunden endnu, vurderer direktør Ole Stouby fra Rejsesøgemaskinen travelmarket.dk.

I pristjekket indgår ti europæiske og ti oversøiske rejsemål, og oversigten viser, at en lang række destinationer er billigst, hvis rejsen købes til uge 16. Det gælder blandt andet:

  • Bangkok (fra København) 3.436 kr.
  • Beijing (fra Billund): 3.191 kr.
  • Dubai (fra København): 2.282 kr.
  • Johannesburg (fra København): 3.852 kr.
  • Rio (fra Hamborg): 3.939 kr.
  • Sydney (fra København): 6.313 kr.

Andre destinationer er i det billigste niveau nogensinde. F.eks. er det nu muligt at flyve fra København til Tokyo og tilbage igen for 3.299 kr. - det er et rekordbilligt niveau. Og du kan flyve tur-retur fra Hamborg – en to timers køretur fra den dansk-tyske grænse – til Amsterdam for bare kr. 324 og fra samme sted til Paris for kr. 448.

Ikke overraskende er Ryanair en af udbyderne af rekordbillige billetter med afrejse fra København. Vælger du at rejse i uge 16, kan du gennem det for tiden meget omtalte selskab få flybilletter til London for bare 298 kr. tur-retur.

Laveste gennemsnitspriser i 5 år
Dansk Flyprisindex viser at gennemsnitsprisen til 10 oversøiske rejsemål er de laveste i fem år:

 

For de 10 europæiske destinationer i Dansk Flyprisindex er gennemsnitspriserne ud af København, Aalborg, Aarhus, Billund og Hamburg også de laveste i fem år:

 

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere