Rejserestriktioner og mutationer til trods, de international lavprisflyselskaber er optimistiske og tror på en sommer med danskere i Spanien, sangria og tapas.
Og flyver du fra Billund Lufthavn, kan du med stor sandsynlighed se frem til billige billetter, da en priskrig om de spanske ruter her er under opsejling.
I sidste uge annoncerede det spanske lavprisflyselskab Vueling, at det satser stort på det skandinaviske marked i den kommende sommer, og at det indleder sin offensiv med ugentlige afgange fra Billund til Barcelona, Malaga og Mallorca.
Nu følger konkurrenten Ryanair trop, skriver Check-in.
Det irske lavprisselskab åbner en ny rute mellem Barcelona og Billund. Ruten bliver med opstart 1. juli, hvilket er to uger efter Vuelings entré.
Nu kan du tjekke din flyrejse for turbulens
Hul i markedet
Dermed kan du til sommer flyve med tre lavprisflyselskaber fra Billund til Barcelona, da også Norwegian har ugentlige afgange til den catalanske hovedstad.
Norwegian har de seneste år været det største flyselskab mellem Skandinavien og Spanien med markedsandel på 43 procent, skriver Check-in. Men det norske lavprisflyselskab er i dyb krise, og det efterlader spillerum til andre.
Ryanair, Vueling og Norwegian kommer alle til at tilbyde to ugentlige afgange til Barcelona denne sommer, og i alt vil der blive udbudt 1100 flysæder i hver retning om ugen.
Udenrigsministeriet fraråder fortsat alle rejser til udlandet.
Flyselskab laver aftale om køb af 200 flyvende taxier
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.