Billund: - Bunden er nået

Billund Lufthavn bløder fortsat passagerer, men faldet i juni var lavere end i de to foregående måneder

Blot 15.840 passagerer lagde vejen forbi Billund Lufthavn i juni. Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Blot 15.840 passagerer lagde vejen forbi Billund Lufthavn i juni. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

359.000 passagerer under niveauet fra juni sidste år. Det var i årets første sommermåned realiteten for Billund Lufthavn, der her måtte nøjes med 15.840 passagerer.

Lufthavnen har været hårdt ramt af coronakrisen i flere måneder og har bl.a. set sig nødsaget til at fyre 309 af sine omkring 1100 medarbejdere.

Dykker man et stykke længere ned i trafiktallene, er der dog et enkelt lyspunkt at finde. Det procentvise passagerfald var nemlig ikke helt så stort i juni som i de foregående måneder.

Det skriver Check-in.dk.

Se også: Ulykkesramt køretøj sendes i graven

Ifølge mediet svarer de 359.000 færre passagerer til et fald på 95,8 procent. Til sammenligning lå passagertallet i maj 98,3 procent under niveauet fra samme måned sidste år, mens 99 procent af trafikken var væk i april.

- Bunden er nået, og vi har arbejdet på at synliggøre trygheden i lufthavnen. Det har været med til at skærpe fokus på fremtiden, og det kan vi mærke i lufthavnen, siger Jan Hessellund, adm. direktør i Billund Lufthavn, og tilføjer:

- Der er en beslutsomhed om, at vi skal arbejde os igennem krise.

Ifølge Jan Hessellund øger det troen på fremtiden, at flere flyselskaber i den seneste tid er vendt tilbage til lufthavnen, ligesom det er blevet muligt at flyve til flere destinationer.

Håbet er derfor, at man i løbet af juli og august nå op på 25 procent af det normale antal passagerer i lufthavnen.

Se også: Sydens sol er blevet billigere

9 kommentarer
Vis kommentarer