Billund Lufthavn får ny flyrute for natteravnene

Fra juni åbner Wizz Air en nye rute fra Billund Lufthavn til Bulgariens hovedstad

Wizz Air åbner en ny rute fra Billund Lufthavn til Sofia, hovedstaden i Bulgarien. Foto: Colourbox
Wizz Air åbner en ny rute fra Billund Lufthavn til Sofia, hovedstaden i Bulgarien. Foto: Colourbox

Nu bliver det lettere at komme til Bulgarien, hvis man bor i Jylland.

Fra juni åbner Wizz Air den 11. rute fra Billund Lufthavn, når Sofia kommer på rutekortet fra den jyske lufthavn. Til gengæld er en rumænsk rute forsvundet. Her er der tale om ruten til byen Timisoara. Det skriver mediet Check-in.

Ifølge Check-in flyves der to gange om ugen, henholdsvis onsdag og søndag. Flyet afgår fra Sofia kl. 19.25 lokal tid med ankomst i Billund Lufthavn kl. 21.25. Flyet vendes på 30 minutter, hvorefter returflyvningen finder sted kl. 21.55, og ankomsten i Sofia Lufthavn er for natteravnene kl. 01.40 lokal tid.

- Vi er rigtig glade for, at Wizz Air fortsætter deres vækst og positive udvikling i Billund Lufthavn. Vi har gennem længere tid arbejdet med Wizz Air på at få ruten i gang, da vi ser et godt marked for en direkte forbindelse mellem Vestdanmark og Bulgariens hovedstad, siger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn til Check-in.dk.

I juni 2016 etablerede Wizz Air en rute fra København til Sofia, der blev startet op med tre ugentlige afgange, der sidenhen er øget til fem.

Se også: SAS afslører helt nye ruter i sommeren 2020

Større end i København
Udover den nye rute til Sofia flyver Wizz Air i det kommende sommertrafikprogram fra Billund Lufthavn til Wien i Østrig, Tuzla i Bosnien-Hercegovina, Vilnius i Litauen, Gdansk, Krakow og Warszawa i Polen, Bukarest, Cluj-Napoca og Iasi i Rumænien samt Kiev i Ukraine.

Dermed har Wizz Air mere en dobbelt så mange ruter fra Billund end fra Københavns Lufthavn, hvorfra det ungarske lavprisflyselskab i dag flyver til Sofia, Kutaisi i Georgien, Skopje i Nordmakedonien samt Kiev og Lviv i Ukraine.

18 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere