Bizar hobby: Mesterskab for 'kæpheste-ridning'

Teenagere strømmer mod helt ny dille i Finland, hvor man 'rider' rundt på en kæphest

Se pigerne dyrke den bizarre kæpheste-hobby her. Video: SNTV

Når hobbyer som fodbold, håndbold, basket eller blot helt 'almindelig' ridning ikke er nok, må man jo ty til andre metoder.

Det er i hvert fald, hvad omkring 10.000 teenagere har besluttet sig for at gøre i Finland, hvor den helt nye dille er 'kæpheste-ridning'. Det skriver Daily Mail.

Til kæpheste-ridning lader 'rytteren' som om, man er en rigtig hest, mens man løber rundt med en kæphest mellem benene.

Det er især unge mellem 10 og 18 år, som er involveret i den atypiske hobby i Finland, hvor der i lørdags blev afholdt det årlige mesterskab for 'kæpheste-ridning' i Vantaa, hvor blandt andet dressur og ridesbanespringning var på programmet.

Se ny fototrend: Bare numser i den bare natur

Det er terapeutisk
Ligesom til 'almindelig' ridning, bliver 'rytteren' tæt knyttet til sin såkaldte 'hest', skriver Daily Mail, som har snakket med den finske kæpheste-rytter Alisa Aarnimaki:

- Kæpheste-ridning har en meget terapautisk side. Jeg har haft mange problemer, som jeg har kæmpet med, og det har hjulpet mig meget, at jeg en gang i mellem bare kan tage ud og galoppere i skoven med mine venner. Det balancerer min hjerne på en måde, fortæller den 20-årige finne.

20-årige Alisa Aarniomaki er vild med kæpheste. Foto: AP
20-årige Alisa Aarniomaki er vild med kæpheste. Foto: AP
 

Hvis man tror, at 'kæpheste-ridning' kun er en midlertidig dille, kan man dog godt tro om igen, hvis man spørger generalsekretæren for det Finske Ride Forbund.

- Vi synes, det er vidunderligt, at kæpheste-ridning er blevet et populært fænomen. Det giver de børn og teenagere, der ikke selv har en hest, muligheden for at interagere med hinanden uden for stalden og rideskolerne.

Kommer det til Danmark?
Mesterskabet i lørdags blev afholdt i en proppet sportshal med omkring 1.000 tilskuere og omtrent 200 deltagere, og interessen for den mærkværdige hobby er stødt stigende i andre nordiske lande, skriver nyhedsburauet AP.

Så hvem ved, måske vi næste år ser et dansk mesterskab for 'kæpheste-ridning'.

Tid til ferie? Fup og fakta om solbriller