Bizar prank endte i voldsom hotelbrand: Ville sætte ild til vens fødder

Fire venner ville lave sjov med deres fulde og sovende ven. Det førte til en alvorlig ildebrand og skader for mere end en million kroner

Magaluf er kendt for at være en partyby. Her tager festen dog overhånd for et par, der i 2015 havde sex på gaden i badebyen.

Befinder du dig i Magaluf i sommer og oplever du vilde hændelser? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS eller MMS på 1224 (koster alm. takst)

Badebyen Magaluf har længe været kendt som Mallorcas vildeste partyby, hvor især unge mennesker drager til i flokkevis for at høvle alkohol indenbords og hygge sig med kammeraterne.

For fire britiske turister har fest-ferien dog taget en usædvanlig drejning og højst sandsynlig givet dem en lærestreg for livet, da de i søndags kom til at sætte en kæmpe ildebrand i gang, da de forsøgte at 'pranke' deres ven.

Det skriver adskillige britiske medier - heriblandt The Sun.

Ifølge de spanske myndigheder forsøgte de fire påvirkede og festglade briter - henholdsvis to kvinder og to mænd - at vække deres fulde og sovende ven på hotelværelset ved at sprøjte hans fødder til med aerosol, hvorefter de satte ild til dem med en lighter.

Desværre tog flammerne fat i madrassen og forårsagede en større brand, så hele hotellet måtte evakueres. Deriblandt syv gæster, som blev fanget på balkonen af flammerne, og derfor måtte reddes ned af brandvæsenet.

Se også: Beruset ægtepar anholdt på Mallorca: Efterlod børn alene

Skader for en million
Branden brød ifølge de britiske medier ud søndag aften ved 20-tiden lokal tid, og brandskaderne vurderes til at løbe op i omkostninger på omkring 125.000 pund - mere end 1 million danske kroner, da to værelser blandt andet blev totalskadet i branden.

Ifølge de britiske medier florerer der i øjeblikket en video af branden, hvor man kan se skræmte hotelgæster løbe for livet, mens røg og flammer bryder ud i lys lue. Du kan se videoen her.

Ingen kom heldigvis alvorligt til skade ved branden, men flere måtte efterfølgende behandles for røgforgiftning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den sorte røg fra flammerne spredte sig lynhurtigt. Foto: All Over Press
Den sorte røg fra flammerne spredte sig lynhurtigt. Foto: All Over Press
 

Se også: Fuld turist på afveje: Besteg bjerg i forsøget på at finde sit hotelværelse

Nu er de anholdt
Tirsdag bekræftede det spanske politi hændelsen og fortalte, at de har anholdt de fire britiske turister.

- Brandvæsenet, lokalt politi og civilgarden blev kaldt ud søndag aften. Da de nåede frem til hotellet, kunne de se flammer bryde ud gennem balkonen på et af værelserne, og de kunne se, at flammerne spredte sig til flere dele af hotellet, siger en talsmand fra civilgarden og fortsætter:

- Da de indså, at hotelgæsternes liv var i fare, blev flere end 100 gæster i den del af bygningen evakueret. Og efter at have talt med adskillige vidner, fandt de frem til værelset, hvor branden startede og fandt ud af, at de fire gæster generede deres sovende ven ved at sætte ild til hans fødder.

- Brandspecialister har efterfølgende bekræftet, at branden blev startet ved fodenden af sengen, fortæller talsmanden til det britiske medie.

De fire anholdte, der alle er i alderen fra 19-21 år, blev hørt i sagen tirsdag, men har angiveligt endnu ikke stået til ansvar foran en dommer, som skal beslutte, hvorvidt de fire skal tilbageholdes i myndighedernes varetægt, eller om de kan blive løsladt mod kaution.

Indtil videre er de fire ikke blevet officielt sigtet for noget, men i Spanien er det ifølge The Sun normalt, at sigtelserne først bliver offentliggjort kort før retssagen.

Det går vildt for sig i Magaluf - alt for vildt. Foto: /ritzau/ Ferie - 7. jul. 2017 - kl. 10:54 Spansk ferieby har fået nok af bræk, pis og offentlig sex: Indfører 64 turistforbud

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere