Bizar video: Krigshærgede Syrien inviterer på badeferie

Det syriske turistministerium har tilsyneladende store skyklapper på, når de reklamerer for badeferier i det krigshærgede land.

Vandscootere, sandstrande og glade mennesker. Det er det billede, de syriske myndigheder vil have folk til at se. Video: Syrian Ministry of Tourism
Følg Ferie

Gyldne sandstrande, azurblåt hav og solskin. Det ville være den perfekte turistdestination, hvis det ikke var for det faktum, at Syrien er ved at blive revet midt over af krig.

Men det lader det syriske turistministerium til at være helt uvidende om. Ministeriet har netop offentliggjort en bizar reklamefilm, hvor de viser billeder af smukke strande og glade, afslappede mennesker i vandet. Det skriver Daily Mail.

Men det stopper ikke her. Billedsiden ledsages af et hårdtpumpende soundtrack, mens folk suser rundt på vandscootere ud for kystbyen Tartus.

Videoen er blevet offentliggjort på turistministeriets officielle Facebook-side, og videoen ender endda med det lidt malplacerede slogan 'Syria – Always Beautiful' (Syrien – altid smukt, red.).

Langt fra virkeligheden
Men de idylliske scener med badegæster er meget langt fra den dagligdag, som indbyggerne oplever under præsident Bashar al-Assads styre.

Landet kan helt sikkert byde på flotte naturoplevelser, men kampene mellem regeringsstyrker, oprørere og IS har resulteret i omkring 470.000 omkomne, mens det officielle antal mennesker på flugt er på omkring 4,8 millioner.

Kystbyen Tartus, som bliver vist i videoen, blev tidligere på året ramt af en række selvmordsbomber, som IS tog ansvaret for.

Byen Jableh nord for Tartus er også blev ramt af krigens gru i form af tre bilbomber, der dræbte 140 mennesker.

Frygter angreb: Populært turistparadis truet af Islamisk Stat  

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.