Blandt danmarkshistoriens værste forureninger: Nu kan du gå tur ved den

Næsten 7500 tons forurenet sand er blevet fjernet fra strækningen

Ved et af Danmarks mest forurenede områder kan man nu gå en tur på en ny sti og lære om forureningen. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix
Ved et af Danmarks mest forurenede områder kan man nu gå en tur på en ny sti og lære om forureningen. Foto: Astrid Dalum/Ritzau Scanpix

I 56 år har der været forbud mod at bade på en 1,4 kilometer lang strækning ud for Kærgård Klitplantage i Vestjylland som følge af en af danmarkshistoriens værste forureningssager.

Indtil nu har det heller ikke været muligt at passere den forurenede del af stranden, men det ændrer en nyåbnet sti på.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse, mens TV Syd også bringer historien.

Bag den nye vandreture står Region Syddanmark, Varde Kommune, Naturstyrelsen og Erhvervsudvikling ProVarde, som i samarbejde etableret stien.

Lær om forureningen
Den 2,8 kilometer lange vandrerute går uden om det forurenede strandområde, så man i sikker afstand passerer stederne, hvor Grindstedværket dumpede 286.000 kubikmeter forurenet spildevand fra 1956 til 1973.

Midt på ruten i de unikke og fredede klitter i Kærgård Klitplantage er der opført et informationshus, hvor man kan blive klogere på historien bag forureningen og arbejdet med at gøre Kærgård Klitplantage fri for forurening.

Se også: Region Syddanmark vil rense grundvand og sikre badestrand

100 millioner for oprydning
I år 2007 Region Syddanmark ifølge TV Syd en af danmarkshistoriens værste forureninger.

I dag er der allerede fjernet 7.500 ton stærkt forurenet sand, jord og slam. Oprydningsarbejdet er stadig i gang.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

De ni generationsforureninger

* Den gamle fabriksgrund ved Cheminova, Harboøre Tange

* Cheminovas nuværende fabriksgrund, Harboøre Tange

* Høfde 42, Cheminova, Harboøre Tange

* Skuldelev, Frederikssund

* Naverland, Albertslund

* Grindstedværket, Grindsted

* Kærgård Klitplantage, Esbjerg

* Den tidligere Collstrup-grund, Esrum Sø

* Lundtoftevej 150 og 160, Lyngby

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

 

Oprydningen vil tage op til ti år og koste i omegnen af 100 millioner kroner. I 1964 blev der udstedt badeforbud på en 800 meter lang strækning langs Vesterhavet. Senere blev badeforbudet udvidet til de 1.400 meter, der stadig gælder i dag.

Se også: Træt af flystøj: Mand har klaget 16.407 gange på et år

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere