Blodsugende krapyl: Ingen ferieform undslipper

Du føler dig måske sikker på din ferie, men blodsugende bæster kan pludselig invadere – væggelusen er nemlig et globalt problem.

Væggelus er en verdensomspændende plage, så uanset hvor du tager hen på ferie, så tag dig i agt. (Foto: Anticimex)
Væggelus er en verdensomspændende plage, så uanset hvor du tager hen på ferie, så tag dig i agt. (Foto: Anticimex)

Danskerne frygter denne blodsugende skabning næsten lige så meget som rotter. Og nej, der er ikke tale om transsylvaniske vampyrer. Der er tale om soveværelsets plage: Væggelusen.

Og så tror du måske, at du kan flygte fra væggelusen ved tage på ferie, men så må du tro om igen.

Der er fem gange større sandsynlighed for at du kommer til skade på skiferien end på solferien. (Foto: AP/Alessandro Trovati) Ferie Så meget farligere er skiferien

Risikoen for at få væggelus med hjem som en ubehagelig souvenir er nemlig lige så stor uanset, hvilken ferieform man vælger.

Uvidende feriegæster

Men det er danskerne ikke klar over. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for forsikringsselskabet If og og skadedyrsbekæmperen Anticimex viser f.eks., at 99 pct. af danskerne er overbevist om, at væggelusen er fraværende på skiferien.

Men det er langt fra tilfældet, siger Gert Andersen, der er teknisk ekspert hos Anticimex.

– Undersøgelsen viser, at danskerne ikke ved, at der er lige så stor risiko for at få væggelus på skiferien som på andre former. Væggelusen trives, hvor der er fugtigt, mørkt og varmt, hvilket der ofte er, når man kombinerer våde skistøvler, skitøj og mange mennesker på lidt plads, siger Gert Andersen i en pressemeddelelse.

En verdensomspændende plage

Væggelus er blevet et globalt problem det seneste 5-10 år, siger Gert Andersen.

Man skal ikke have højdeskræk for at bestige de famøse Giza-pyramider (Foto: Flickr/Keith Yahl) Ferie Dumdristig teenager bestiger pyramide – her er straffen

– Vi har oplevet en stigning i antallet af behandlinger for væggelus og har i dag dobbelt så mange sager som for bare få år siden. Hvilket blandt andet hænger sammen med, at væggelus nu er blevet et globalt problem. Du har lige så stor risiko for at få væggelus i Europa som i Sydamerika. Det glemmer alt for mange desværre, siger Gert Andersen.

Og væggelus kan blive en dyr affære at slæbe med hjem fra ferien, for mange boligejere har ikke en hus- eller indboforsikring, der tager højde for væggelus.

Derfor kan en fuld behandling af et hjem med væggelus løbe op i 50.000 kroner.

Nogle af Kiersten Richs yndlingslande er Island, Bolivia og Jordan. (Foto: Flickr/Kamil Porembiński) Ferie Single-pige tjener penge på at rejse – sådan gør hun

6 kommentarer
Vis kommentarer