Bo på luksushotel for under 1000 kr.

Du kan sagtens opleve luksus til billige priser – her kan du bo på femstjernet hotel for under 1000 kroner

Hvis du vil finde billige luksusophold, skulle du måske tage et smut til Kuala Lumpur i Malaysia. Her koster en femstjernet overnatning nemlig i gennemsnit kun 788 kroner. (Foto: Flickr/Jakub Michankow)
Hvis du vil finde billige luksusophold, skulle du måske tage et smut til Kuala Lumpur i Malaysia. Her koster en femstjernet overnatning nemlig i gennemsnit kun 788 kroner. (Foto: Flickr/Jakub Michankow)

En ferie på et luksushotel behøver ikke koste det hvide ud af øjnene. Man skal bare vide, hvor man kan finde den billige luksus.

Det viser det seneste Hotel Price Index fra Hotels.com.

Undersøgelsen sammenligner de gennemsnitlige priser, som danske rejsende har betalt for deres hoteller på de 86 mest populære destinationer i 2015, og det viser sig, at der er mange muligheder for den økonomisk bevidste rejsende.

Du kan for eksempel bo billigere på et femstjernet hotel i Kuala Lumpur i Malaysia, end du kan på et trestjernet hotel i Orlando i USA.

Se også: Nye afsløringer: Her er de ansvarlige for MH17-styrtet  

I den malaysiske hovedstad kunne du nemlig få en overnatning på et femstjernet hotel for kun 788 kroner sidste år.

Men også inden for Europas grænser, kan du bo både luksuriøst og billigt.

Polen er Europas tag-selv-bord for billige luksushoteller. I Warszawa koster en overnatning med fem stjerner kun 794 kroner i gennemsnit, mens prisen i Kraków kan snige sig op på 980 kroner.

Også i Riga, Letland, og i Antalya i Tyrkiet kan du finde lignende priser.

Se også: Ny lov: Her skal du tage dna-test før ferien  

Dansk luksus på budget
Den danske luksus er desværre en dyr fornøjelse. Den dyreste destination i 2015 var Billund, hvor man højest kunne købe sig til to stjerner for under 1000 kroner. Der var heller ingen danske femstjernede hoteller til under en tusse.

Men er du villig til at gå på kompromis med din trang til luksus, kan du stadig sagtens få et firestjernet ophold til rimelige priser.

Du finder den billigste luksus i Odense, hvor en overnatning med fire stjerner i gennemsnit koster 853 kroner.

Men også Middelfart og Aalborg kan tilbyde fire stjerner til rejsende med et strammere budget.

Fire stjerner koster henholdsvis 893 og 971 kroner i gennemsnit for en overnatning.

Mindre end en uge efter Princes død bliver hans dødsbo omdannet til et museum. (Foto: Jamel Johnson/MediaPunch/Insight) Ferie - 27. apr. 2016 - kl. 09:50 Nu kan du besøge Princes dødsbo  

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere