Boeings ulykkesfly ikke alene: Disse blev også bandlyst

Boeings 737 Max 8-fly er ikke den eneste type, der blev taget ud af brug efter flere styrt og mekaniske problemer

Flytypen Boeing 737 Max 8, der styrtede ned i Etiopien søndag, er nu bandlyst i hele Europa. Video: AP

Det sker ikke ofte, at en hel flymodel bliver bandlyst fra luftrummet over hele verden.

Alligevel er Boeings ulykkesramte 737 Max 8-fly ikke alene. Historisk set har der nemlig været en håndfuld modeller, der har måtte lide samme eller delvist samme skæbne.

Det beretter The Independent.

Ifølge mediet grounder et flyselskab som regel alle fly af den samme type i deres flåde, når der har været et styrt eller andre alvorlige problemer.

Det gjorde Ethiopean Airlines også efter søndagens ulykke med Boeings 737 Max 8, hvor alle passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet. På grund af et tidligere dødeligt styrt med samme flytype sidste år, er modellen nu blevet bandlyst af næsten alle store nationer.

Se også: Embargo og papirarbejde: Norwegian-fly strandet i Iran

Concorden og Dreamlineren
De, der regulerer reglerne for flysikkerhed, er ikke meget for at bandlyse hele modeller.

Dog skete det med Concorden.

Jetflyet var blevet produceret i et lille antal og var derfor sjældnere i luften. Derfor havde man heller ikke meget data om flyet, da flytypen i form af Air France flight 4590 styrtede ned den 25. juli 2000 kort efter afgang fra Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris.

Fire mennesker døde på jorden, mens alle 109 ombord mistede livet.

Man fandt efterfølgende ud af, at der var en producentfejl i flyets skal, og derfor kunne små objekter punktere benzintanken - en fatal fejl, der meget dyrt blev fikset.

I 2013 blev Boeing 787 'Dreamliner' grounded i tre måneder, fordi den brød i brand flere gange. Selvom det aldrig kostede liv, var det for stor en fejl til at lade den blive i luften, indtil det blev fikset.

Dreamlineren er nu yndet blandt flyselskaber.

Modellen McDonnell Douglas DC-10-flyet er dog den med det værste ry. Siden den først blev produceret i 1960'erne, har den haft hovedrollen i en række dødelige styrt (18 kendte, red.) og været bandlyst flere gange.

Værste ulykke fandt sted i 1974, da Turkish Airlines flight 981 styrtede kort efter afgang fra Paris. Den bagerste fragtlem blev ikke låst ordentligt og sprang derfor op i 9000 meters højde og trak de bagerste stolerækker ud. Flyet ramte jorden med 800 kilometer i timen, og alle 349 ombord blev dræbt.

DC-10-flyet er fortsat kendt for at have mange fejl i motoren, og der er ikke længere mange af dem i brug i Vesten.

Artiklen fortsætter herunder ...

Boeing 737 Max 8 har stået stille i lufthavne verden over, efter den blev bandlyst af en række nationer. Foto: Ritzau Scanpix
Boeing 737 Max 8 har stået stille i lufthavne verden over, efter den blev bandlyst af en række nationer. Foto: Ritzau Scanpix
 

Ændrede procedure
British Airways groundede alle sine Boeing 737-fly efter et fatalt styrt i Manchester i England i 1985, og som tidligere nævnt er det kutyme blandt flyselskaber.

Det sker for, at de kan undersøge, hvad der ledte til styrtet.

Er det en menneskelig fejl, kan det være, selskabets piloter skal være opmærksomme på det. Er det på grund af måden, selskabet vedligeholder den bestemte flytype, skal de eventuelt ændre deres metoder, mens de, hvis det er en fabriks- eller designfejl, skal melde det til producenten.

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen