Børnefamilie gasset af tyve på ferien: 'De kunne have skåret halsen over på os'

Tyvene gennemsøgte autocamperen, mens familien på fem var bevidstløse

Gas-bevæbnede tyve hærger de franske landeveje. Senest gik det udover engelsk familie. Foto: Colourbox
Gas-bevæbnede tyve hærger de franske landeveje. Senest gik det udover engelsk familie. Foto: Colourbox

Perry Hudson, hans kone Kim Heighway og deres tre børn fik en noget rystende oplevelse med hjem fra deres sommerferie i Frankrig.

De var egentlig på vej tilbage til England, men holdt ind ved en tankstation for at overnatte. I ly af nattens mulm og mørke pumpede tyve gas ind i deres autocamper og stjal genstande for over 12.000 kr.

– Det er skræmmende, at de var så tæt på os, siger Kim Heighway til avisen The Sun.

- De kunne have skåret halsen over på os, hvis de ville.

Uhyggeligt og rystende

Det lykkedes tyvene at slippe afsted med familiens pas, Perry Hudsons pung, Kim Heighways håndtaske, noget medicin og en række andre værdigenstande. Men det er ikke det værste.

– Det er det mest skræmmende, jeg nogensinde har oplevet. Det mest uhyggelige er, at de må have været virkelig tæt på os og børnene, siger Perry Hudson til The Sun.

– Det var en ret lille autocamper, så de har praktisk talt været ansigt-til-ansigt med min datter, da de åbnede døren.

De tre børn er henholdvis 15, 12 og 10 år gamle og er alle meget rystede efter oplevelsen. Især den 15-årige datter, Olivia, har været så chokeret, at hun ikke har kunnet sove ordentligt efterfølgende.

Se også: Indbrudsbølge rammer danskere på ferie: 'Følg disse gode råd'

Flere ofre for gastyve

Familien advarer nu andre turister på de franske landeveje om at være på vagt. Metoden med at gasse uskyldige capister er nemlig ikke ukendt - tværtimod er den ret populær blandt især franske kriminelle.

Så sent i sidste uge blev en norsk familie udsat for selvsamme uhyggelige gas-tyveri, hvor politiet mener, at de blev dopet med en form for kloroform-gas.

– Vi vågnede alle tre med dundrende hovedpine og var tørre i munden, fortæller den norske familiefar Ole Richard Bødtker til norsk TV 2.

Også den kendte tv-vært Richard Hammond var offer for et gasangreb sidste år. Dog ikke i en campingvogn, men i en villa på franske Riviera.

Se også: Tv-stjerne udsat for uhyggeligt tyveri: - Vi blev gasset

194 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere