'Bomb here' eller 'Bombay': Indisk mand sigtet for bombetrussel

En misforstået telefonsamtale i lufthavnen har fået myndighederne i Mumbai til at sigte en mand for bombetrusler

'Bombetruslen' fandt sted i Mumbai International Airport. Foto: AP/Rajanish Kakade
'Bombetruslen' fandt sted i Mumbai International Airport. Foto: AP/Rajanish Kakade

Det er ikke altid lige nemt, når man skal kommunikere på et andet sprog end sit modersmål.

Det må en indisk mand, der nu er blevet sigtet for at indgive en bombetrussel, sande, fordi hans gebrokne accent fik en lufthavnsmedarbejder til at tro, at han sagde 'Bomb here' i stedet for 'Bombay'.

Det skriver BBC.

Den sigtede mand, Vinod Moorjani, er født i den indiske by Bombay (nu Mumbai, red.), men arbejder i USA som direktør for et IT-firma. Vinod Moorjani var med familien på ferie i Indien, men skulle nytårsaften flyve fra Mumbai International Airport tilbage til Virginia.

Se også: Fy for en fangst: Mand snuppet med et kilo guld i endetarmen

Da familiens flyafgang adskillige gange var blevet forsinket, frygtede den indiske mand derfor, at familien ville misse deres flyafgang i Rom, og derfor brugte han en af lufthavnens telefon-bokse til at ringe til kundeservice for at tjekke status på 'BOM-DEL'-afgangen.

Uheldigvis misforstod medarbejderen spørgsmålet og troede i stedet, at Vinod Moorjani sagde: 'Bom hai' - altså 'bomb here', og da Moorjani lagde røret på, inden medarbejderen kunne spørge ind til 'truslen', ringede medarbejderen til politiet.

Ifølge BBC påstår Vinod Moorjani, at han lagde på, fordi der var forstyrrelser på linjen, men det har dog ikke fået de indiske myndigheder til at se at lettere på sagen, og derfor er Moorjani altså nu sigtet for 'bombetruslen'.

Se også: 'Bomb on Board': WiFi-netværk fik fly til at nødlande

11 kommentarer
Vis kommentarer