Booking.com annullerer Mai-Britts sommerhus: Koster 8.000 kroner

Det koster en dansk familie 8.000 kroner ekstra, at Booking.com har afbestilt familiens reservation på Mallorca

Mai-Britt er ærgerlig over, at kundeservicen hos Booking.com ikke levede op til hendes forventninger. - Jeg undrer mig over deres ansvarsfralæggelse og manglende vilje til kundeservice. Når jeg klager, mener Booking.com ikke, det er dem, jeg har en aftale med, men at de blot formidler kontakten, siger Mai-Britt. Foto: Privat
Mai-Britt er ærgerlig over, at kundeservicen hos Booking.com ikke levede op til hendes forventninger. - Jeg undrer mig over deres ansvarsfralæggelse og manglende vilje til kundeservice. Når jeg klager, mener Booking.com ikke, det er dem, jeg har en aftale med, men at de blot formidler kontakten, siger Mai-Britt. Foto: Privat

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

For 25. gang skal Mai-Britts familie på ferie til Mallorca.

- Denne gang har vi vægtet en lækker privat pool og stor grund inde på øen. Vi satte store krav til huset med en vaskemaskine og godt udstyret køkken, for vi skal være der i to uger. Vores drenge har været igennem eksamener i år, og vi trænger derfor bare til familiehygge og et pusterum oven på et hektisk forår, fortæller Mai-Britt til Ekstra Bladet.

Mai-Britt bookede allerede huset tilbage i september 2018, hvor hun blev opkrævet det fulde beløb på 1.995 euro (ca. 15.000 kr.) med det samme, og reservationen kunne ikke annulleres.

Men selv om familien, der tæller fire medlemmer, har været ude i rigtig god tid for at finde den perfekte bolig, så er deres reservation blevet annulleret seks uger før afrejse af Booking.com

Den 24. maj fik Mai-Britt nemlig en mail fra Booking.com, at hendes reservation var afbestilt, da Booking.coms samarbejde med husejeren er stoppet. Booking.com meddelte i mailen, at de kunne tilbyde en refundering af det indbetalte beløb.

Se også: Stig sur på Sunweb: - Det er tyveri

Langsom afklaring
Mai-Britt bad dog om, at de i stedet fandt en alternativ feriebolig, men Booking.com skrev, at hvis de eventuelt skulle forsøge at finde en ny bolig, så kunne der gå op til ti dage, før Mai-Britt fik en afklaring.

- Jeg tør ikke tage chancen med de ti dage, da vi så kommer for tæt på afrejsedatoen, og husene, der er tilbage, allerede er meget dyre og forsvinder pænt hurtigt. Så jeg føler, at jeg er nødt til at gå med til en refundering, selvom jeg ikke har ønsket det.

Mai-Britt må derfor booke et nyt hus til 23.000 kroner, for at ferien ikke skal gå i vasken.

- Men de 8.000 kroner i forskel fra det først bookede og sent bookede hus er så mit problem og ikke deres, siger hun retorisk efter at have været i dialog med Booking.coms kundeservice.

- Booking.com skriver, at de blot formidler kontakten. Jeg synes, det er mega dårlig kundeservice og en ringe forretningsmodel at køre, siger Mai-Britt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Booking.com afviser ansvar for mérpris

- Hvorfor bliver bookingen annulleret fra Booking.coms side?

- Boligen blev lukket på vores side og kan ikke længere acceptere fremtidige reservationer, så derfor blev kundens booking desværre annulleret, skriver Booking.coms kundeservice i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

- I mellemtiden er prisen på tilsvarende boliger gået op. Hvem dækker det beløb, som kunden skal betale mere for sen booking?

- I det meget sjældne tilfælde at en ejendom ikke kan rumme en gæst, er vores kundeserviceteam til rådighed 24/7 for at støtte vores kunder, ligesom vi har gjort i dette tilfælde, hvor vi har arbejdet for at sikre, at kunden blev refunderet fuldt ud og tilbød et ekstra beløb som en gestus af goodwill for at undskylde eventuelle ulemper, der skyldes ejendommens lukning på vores platform.

Mai-Britt blev den 13. juni - efter at Ekstra Bladet havde rettet henvendelse - tilbudt en kompensation på 225 euro, svarende til ca. 1.700 kroner.

- Fint de sender en kompensation, men igen fastholder de, at det ikke er deres ansvar, når deres kunder står med håret i postkassen, og kompensationen er jo intet i forhold til de 8000 kroner, jeg måtte af med ekstra, siger Mai-Britt.

Se også: Forbrugerstyrelsen: Hold godt øje ved køb af ferierejser

140 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere