Borgmester i italiensk turistby vil skræmme irriterende turister væk

Borgmesteren i Firenze i Italien har fundet på en ny metode for at komme af med irriterende turister, der ikke respekterer byens regler

Marmorstatuen 'David' er udformet af Michelangelo, der i 1500-tallet boede i byen Firenze, hvor borgmesteren nu vil spule turister med vand. Foto: Polfoto
Marmorstatuen 'David' er udformet af Michelangelo, der i 1500-tallet boede i byen Firenze, hvor borgmesteren nu vil spule turister med vand. Foto: Polfoto

Renæssance-byen Firenze i Italien er ikke lige så besøgt af turister som Athen og Rom, men den toscanske hovedstad er faktisk en af de byer i verden, hvor flest kunstnere og store tænkere gennem tid har haft hjemme.

Både Leonardo da Vinci, Michelangelo og Galileo Galilei er nogle af byens lange liste af historiske personer, der har boet i Firenze.

Derfor er byen en oplagt turistattraktion for folk, der gerne vil have en smagsprøve på renæssance-tiden.

Byens borgmester, Dario Nardella, er dog ikke begejstret over de mange turister, som kommer og slapper af i de offentlige områder. Derfor har han fundet på en ny metode for, hvordan han skal skræmme dem væk.

Det skriver The Guardian.

Se også: Islands fantastiske natur

Vil spule dem med vandslangen
Dario Nardella fortæller, at byen har haft et problem med turister, som ikke respekterer reglerne, fordi de sætter sig på trapperne ved de store kirker, laver picnic i gaderne og efterlader deres skrald rundt omkring.

Derfor vil borgmesteren nu skræmme de uhøflige turister væk ved at benytte sig af en vandslange.

Fremover vil han simpelthen spule trapperne ved byens mest populære kirker ved frokosttid, så folk ikke kan sidde og spise deres frokost der.

Trapperne ved Santa Croce-basilikaen, hvor Michelangelo er begravet, vil angiveligt være den første kirke, der skal spules.

- Vi har ikke noget imod turister. Vi ved, at de er en stor ressource for vores by, men der er et problem med respekten i offentligheden.

- Størstedelen af de besøgende er respektfulde og elegange, men der har været et stigende problem med dem, som ikke respekter vores kulturelle arv. Folk, som sidder ved kirketrapperne, spiser deres frokost og efterlader skrald, siger borgmesteren til The Guardian.

Bedre end bøder
Gaderne i Firenzes historiske bydel vil også blive spulet, så turister ikke sidder på gaden og spiser:

- Der er mange andre steder i Firenze, hvor man kan have sin picnic. Det er ikke fordi, det bliver bandlyst at spise en sandwich, mens man går på gaden, eller at folk ikke kan sætte sig ned fra tid til anden, men vi vil ikke have, at folk ’camper’ på gaden.

Ifølge borgmesteren er det nye vandslange-tiltag en bedre løsning end at udgive bøder, skriver The Guardian.

Se også: Schweizisk by forbyder turister at tage billeder: 'Vores by er for smuk'

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere