Hvedebrødsdagene bør være ægteskabets gladeste dage.
Allervigtigst bør det være tiden, hvor man i det mindste er sammen med sin ægtefælle.
Men nygifte Huma Mobin og hendes mand Arsalaan Sever Bhatt fra Pakistan fik ikke ligefrem den typiske hvedebrødstid. Det skriver Today.

De havde ellers planlagt deres bryllupsrejse - en tidages tur til Grækenland.
Men på grund af uheldige omstændigheder, måtte Huma Mobin tage af sted uden sin mand, og det resulterede i nogle meget underholdende Facebook-opslag.
Hun har nemlig lagt samtlige billeder på Facebook af sig selv ved blandt andet Parthenon, hvor hun mimer at have armen om manden med nogle meget utilfredse ansigtsudtryk.

Ny strejke rammer 150.000 europæiske flypassagerer
Alene med svigerfamilien
Den tropiske bryllupsrejse var oprindeligt booket til det nygifte par og Huma Mobins svigerfamilie, men mandens visum nåede desværre ikke at dukke op før rejsen, så han var tvunget til at blive hjemme.
Efter megen overtalelse fra mandens side endte Huma Mobin nemlig alligevel med at tage af sted alene med svigerfamilien.
Det lyder måske ikke som en drømmerejse at tage alene på ferie med svigerforældrene, men Huma Mobin har et godt forhold til dem og besluttede sig for at tage på rejsen, som de allerede havde betalt for.
Parret kunne også trøste sig med, at de havde en tidligere bryllupsrejse sammen til Maldiverne umiddelbart efter deres bryllup i December, som heldigvis gik som planlagt.